Februar – 2012
Årets første nummer af Fisk & Fri byder traditionen tro på det store bådtema. Læs blandt andet om fiskeri efter fjordørred fra båd, skærgårdsfiskeri efter gedde i Blekinge, fiskeri fra gummibåd, kystfluetips til vinters havørreder, marlin fra egen båd, karpefiskeri i den legendariske Lac de St. Cassien, hvordan du rigger din pontonbåd, sikkerhed til søs og meget, meget mere.
Havørredfiskeri i de kolde måneder er ofte mest actionpræget i fjordene, men nogle gange skal der en del opsøgende arbejde til for at finde fiskene. Præcis derfor kan der være en god pointe i at droppe vadefiskeriet og prøve fjorden fra båd i stedet. I fjorden er bølgerne sjældent store, og en mindre båd kan hurtigt føre en fra plads til plads - samt give en helt ny vinkel på fiskeriet. Læs hvordan i februarudgaven af Fisk & Fri.
I Århus bor en mand - en gammel mand. Jens Hogaard fyldte i december 99 år, og han har levet et liv, hvor han vel og mærke har fisket det meste af det: En hyggelig dag flød en strøm af fortællinger fra et langt liv som lystfisker.
Er der nogen, der elsker geddefiskeriet i Blekinge, så er det svenskeren Stefan "Trumman" Trumstedt. Gordon P. Henriksen har haft fornøjelsen at fiske med ham i det naturskønne Blekinge, og i dette nummer deler Trumman rundhåndet ud af alle sine erfaringer.
Når det for alvor bliver koldt, er det ikke altid en livlig gang på kunstagnene, der lokker fiskene i hugget – tværtimod. Nej - det der skal til for at hidse rovfiskene op er oftest at fiske med en agn, hvis gang er så kedelig, at man er lige ved at falde i søvn. Følg med Allan Zeuthen og bliv inspireret til et ekstra værktøj, til næste gang fiskeriet driller.
Valg af fiskebåd er en evig diskussion. For Henrik Haupt er valget dog let – det skal være en gummibåd. I denne mummer fortæller han om sin fascination for gummibåde, der stammer helt tilbage fra drengedrømmene – samt fordele og ulemper ved disse lette og fleksible fartøjer.
For Peter Johnsen er der kun én fiskeart, der for alvor tæller, nemlig de varme haves gigant – blue marlin! Peter har fisket efter arten flere steder i verden, og sidste sommer satte han jagten ind efter sportsfiskernes drømmetrofæ fra egen småbåd.
Fisk & Fri er gået all in og har peppet en stor pontonbåd op til den ultimative ego-fiskemaskine, inklusiv alle de detaljer, finesser og teknologiske features, der findes på markedet i dag. Følg med i dette nummer og få ny inspiration til dit eget personlige fartøj.
Beklageligvis er emnet sikkerhed til søs - evig aktuelt. Hver år er sker der ulykker - også med dødelig udgang, men heldigvis er lystfiskere underrepræsenteret i statistikken. Og sådan skulle det også gerne forblive. Her får du en gennemgang af de mest vigtig ting, du bør vide, for at komme helskindet hjem.
Når man starter som trollingfisker, er der mange ting man skal sætte sig ind i - ikke mindst når det drejer sig om indretning af båden. At lytte til de erfarne rotter kan derfor spare en for mange fejltagelser. I årets første nummer får du historien om de overvejelser trollingfisker og medindehaver af Trollingcentrum - Michael Koldtoft LEFT]har gjort i forbindelse med valg og indretning af sin trollingbåd.
Når temperaturen rasler ned under frysepunktet, kan fiskene godt være drilske. Følg med Per Fischer på kysten og få en håndfuld tips til nogle af de fluer, der kan udløse hugget på en svær dag.
Tæt på Cannes et stykke oppe i bjergene ligger den legendariske karpesø - Lac de St. Cassien - søen der om nogen engang i firserne var med til at give karpefiskeriet det startkick, som på sigt førte til en enorm popularitet i Europa. Følg med Fisk & Fri's webmaster Chiel Robben til det kendte storkarpe vand.
Skåne byder på et fint åfiskeri efter havørred i smukke omgivelser - og det er ikke kun småfisk, der er tale om: Her er fisk i tikilos klassen. Følg med Hans Schibli til Råån og Nybroån, som du kan nå på en kort køretur over Øresundsbroen.