HAVBARSEN KOMMER!

Del

Havbarsen er efterhånden ved at blive en fast del af den danske fiskefauna - og en fisk der spås en stor fremtid som sportsfisk i Danmark. Fisk & Fri's Jesper Fohrmann har været et smut i Bretagne for at lade sig inspirere af en af verdens dygtigste topwater - og havbarseksperter - Eric Le Guyader.

Af Jesper Fohrmann

POINTE DU RAZ står der på vejskiltet. Jeg stirrer blindt ud i den tykke, hvide tåge, med dieselbåde og skrigende måger som en stemningsfuld lydkulisse. Pludselig overdøves alt af fyrtårnets livløse tuden, og jeg bliver revet ud af mine tanker. Tidevandet er på sit højeste, og det kolde bundvand bliver presset op imod den varme havoverflade. Fiskeriet ved Raz de Sein - farvandet mellem pynten og øen Île-de-Sein - er i gang.

LIVSFARLIG PROFESSION - Jeg kører syd på langs kysten, hvor enorme atlanterhavsbølger skyder ind imod land. Længst ude i klitterne ved Palud Gourine bor min fiskeven Eric Le Guyader, der er kendt som en skrap sportsfisker, der specialiserer sig i at fange tropiske fisk på popper og stickbait. Til daglig lever Eric af erhvervsfiskeri efter havbars eller; bar som fisken kaldes her i Frankrig. Fiskeriet foregår udelukkende i farvandet omkring Raz de Sein, hvor han sammen med 12 andre erhvervsfiskere fisker i det faldene tidevand. Den største tidevandsforskel er 4,5 meter - og når vandmasserne presses op fra 30 meters dybde - og hen over et plateau på blot 4-5 meter, skabes et voldsomt strømvand, der tiltrækker myriader af fisk - heriblandt havbarsen. Raz de Sein regnes for et af verdens absolut bedste fiskesteder til havbars. Men strømvandet er også en frygtindgydende arbejdsplads, hvor mennesker hver dag må sætte livet på spil. Beretninger om død og ulykke synes at følge i kølvandet på dette område, og ved havnen i Audierne kan jeg læse et gammelt Bretonsk skrift, der ikke lige er til at glemme: Qui voit Sein voit son destin; Den der ser Sein, ser sin skæbne!

BARS PÅ HÅNDLINE - Jeg møder Eric ved havnen i Audierne, hvor den fire ton tunge båd Orion ligger ved kaj. Båden er udstyret med en 300 HK Mac diesel motor, og Eric har selv bygget den hurtige båd. - Faktisk levede jeg engang af at designe surfbrædder, fortæller Eric der er omringet af plotter, ekkolod og radarskærme i det lille styrehus. Vandet ligger spejlblankt og kursen er sat mod Point du Raz blot 10 sømil borte. Da vi nærmer os pynten, kan vi se de første både der venter. Da strømmen tager til, opstår der et virvar af fantom lignende bølger, mens mågerne starter på hektiske styrtdyk. - Nu begynder fiskeriet, siger Eric højtideligt, mens han tager line og agn frem. Agnen er 17 cm store Eddystone Eel's og lignende plastic fisk, med et skørt af lige så store plasticblæksprutter. Eric foretrækker klare lyse farver og har eksperimenteret en del med skørter fremstillet af syntetiske fluebinding materieller som fx Flashabou og Mirror Flash. - Nogle gange er det detaljer ved agnen, der er afgørende, men vigtigst er størrelsen og den måde hvorved agnen bliver fisket på, pointerer Eric, imens vi glider i position. Eric bruger en hovedline på 0,80 mm men dropper linen er blot 0,60 mm. - Jeg foretrækker helt klare nylon liner frem for farvet nylon, fortæller Eric, der dog ikke har bemærket nogen radikal fangstforøgelse ved brug af fluorocarbon. Linen glider i vandet, til den er 40-50 m. bag båden. Eric svinger båden rundt, så agnene svinger ind over de mange sten, der danner plateauet. Enkelte enorme sten stikker livsfarligt frem af vandet, og minder om. at jeg hellere må spænde bæltet i min flydedragt. Nu og da kommer de hvide blæksprutter til syne ude i de surrealistiske bølger, og Eric fortæller, at havbarsen står bagved de store sten i strømmen. Det gælder derfor om at holde agnen præcist over pladserne. En efter en bliver havbarsene kroget, og hægter sig på karavanen. Da plateauet er affisket, glider vi væk fra pladsen, hvorefter båden kommer fejende ind i det turbulente farvand - I dag er bølgerne små. Andre dag kan de være 3 - 4 meter høje, beroliger Eric, imens jeg holder godt fast i styrhuset. Drivende i strømvandet kan linen langsomt hives ombord, og en perlerække af tykke havbars kommer til syne. Næsten alle fisk er over 2 kg - med den største er ca. 4 kilo.

STICKBAITS er en fantastisk agn til havbars. Vi har rigget et par stærke 9 fods stænger til med fastspolehjul og fletline. Jeg har et 14 cm. synkende jerkbait på linen, og Eric bruger selvfølgelig en af sine selvgjorte flydende stickbaits. - Havbarsen her ved Raz de Sein spiser for det meste store hestemakreller, og de kan være nok så kritiske, når det kommer til kunstagnens størrelse, fortæller Eric, imens han kaster. Stick og jerkbaits er agn, der skal fiskes aktivt, så vi nøkker agnene hjem med højt hævet stang, og øjnene rettet mod vandoverfladen. Eric har øjeblikkelig kontakt til fisk, og inden længe er vandet skummende hvidt af hårdtfightende havbars. Samtidig bider det også på min agn, og en hårdt presset havbars blinker i dybet. Gradvist som mørket falder på bliver Erics flydende grøn/hvide agn mere og mere effektiv, så jeg skifter også til flydende stickbait. Men - jeg har ikke lige den helt rigtige stickbait, så gang på gang bliver min agn afvist af fintfølende havbars. Eric har heldigvis endnu en af sine hjemmelavede agn i styrehuset, og omgående er der flere hugvillige havbars til min stang. Dagen slutter med 14 fine fisk til vores stænger, og 8 fisk til håndlinen. Eric er i sit es. En fantastisk dag, der kun kan give inspiration til at give den en over nakken med vores egne danske havbars.

HAVBARS PÅ TOPPEN Havbarsen er en dygtig jæger, der ligesom sine slægtninge i ferskvand, har et bredt menukort og en stor mund. Den jager overalt, hvor den kan komme til, og følger gerne tidevandet langt op i åer og floder på udkik efter f.eks. småfisk, krabber, rejer samt orme. Som sine slægtninge, stribet bars fra USA og japansk havaborre »suzuki bars« * fra Japan, så har vores bars også en udtalt evne for at, jage i de store bølger ret i brændingen. Men ligesom vor havørred, så jager den også ved strømsatte pynter og sund.. På japanske og amerikanske hjemmesider, kan du finder et væld af forskellige kunstagn udelukkende skabt til havbars. Mange af disse agn adskiller sig ikke væsentligt fra vores kystagn, men agn fremstillet til fiskeri i og i nærheden af overfladen, er noget ganske særligt i barsfiskerens grejboks. Omkring slutningen af maj, er tiden inde til at skifte taktik, nu er vandet langs Europas kyster blevet så tilpas lunt, at havbarsen går løs på byttedyr nær overfladen.

HOT-SPOTS OG ADRESSER Danskere der tager på badeferie langs Bretagnes kyster, tænker nok ikke på kystfiskeri og havbars, men måske skulle de gøre det i fremtiden, for fiskeriet langs Bretagnes kyster er i verdensklasse. Og ligesom ved kanal øerne; Guernsey og Jersey, så er havbarsene store. De sikre fiskepladser finder du, hvor bølgerne bryder længere ude, og ind imod land. I de større byer kan du også få vejledning i de mange sportsfiskeforretninger.

GODE PLADSER 48.03 N 4.46 W RAZ DE SEIN - Havbarsfiskerens himmel! Der er ingen charter både, som laver ture til dette område, og hvad fiskeri fra land angår, så advarer de lokale imod ophold på klipperne på grund af farlige bølger. I området omkring Raz de Sein finder du dog en lang række fine pladser, som jeg har valgt at fremhæve. Bed & Breakfast, hos Trevor og Lulu i Penhors, et fint sted at overnatte. Trevor er englænder og kan hjælpe med kontakt til charterbåde og lokale fiskeeksperter, hvis det kniber med fransk kundskaberne www.trevor.powles@wanadoo.fr Mod nord ved Brest finder du Rade de Brest - en stor fjord, der strækker sig langt ind i Frankrig. I hele Rade finder du et væld af fiskepladser, hvor mulighederne er mange og forskelligartede. Sydsiden af Rade - før Brest. Her er tidevandsstrømmen stærk, og bars fiskeriet godt. Længere inde i Rade finder du inderfjorden Baie de Roscanvel. Her er to øer; Ile des Morts og Ile Treberon, hvor bars fiskeriet ligeledes er godt. Videre inde i fjorden ved Landevenec løber to floder. Øst på ved floden; Riviere de Faou finder du øen Ile de Arun, hvor tidevandsstrøm skaber gode betingelser for bars. Mod syd løber floden: Riviere Aulne. Hvor floden løber i en stor kurve, bliver der meget dybt. På bunden ligger der store marinefartøjer, som skulle rumme mængder af store conger ål. Ude af Rade og syd på ved Cameret-sur-Mer kan du komme med charter båd ud på havet. Ved Baie de Douarnenez og Baie de Audierne har du igen mulighed for at komme ud efter havbars med charter båd. Området ved Audierne er perfekt til mange former for fiskeri. Floden Le Goyen på strækket fra kysten til 4 kilometer op ved Pont-Croix, er det muligt at, fiske gratis. Her er der flere steder nem adgang fra begge bredder. Midt i Baie de Audierne og på syd siden af bugten er fiskeriet efter bars ligeledes godt. En særlig fin plads er indsejlingen til den lille havn ved Penhors. Videre syd på er der kilometer med sandstrande og store surf-bølger, hvor der fiskes bars. Bon voyage!

SKANDINAVISKE HAVBARS Havbarsen Dicentrarchus labrax tilhører barsfamilien, og er uden tvivl en af Europas mest værdsatte sportsfisk. I Danmark findes havbarsen overvejende langs Jyllands nordlige kyster - både i vest og øst. Men store havbars er også fanget i Åbenrå og Kalundborg Fjord. Fra sidst nævnte plads kommer Danmarks største på 3,875 kg. Større havbars foretrækker det lune vand langs kysten, og fiskeriet er generelt bedst fra april-maj. Når vandet køles ned i november, trækker de større fisk igen bort fra kysten. Mindre umodne bars, findes dog tæt på kysten det meste af året I den første og sidste del af sæsonen kan fiskeriet efter havbarsen være godt hele dagen, men efterhånden som sommeren bliver varm, kan du med fordel fiske havbarsen tidligt og sent på dagen. Fisk under kiloet præger fangsterne i Danmark, men med jævne mellemrum landes større fisk. Kønsmodne havbars i Europa vejer typisk; 1-3 kg, men det er ikke ualmindeligt at fange fisk på 3-4 kg. Fisk over 5 kg må regnes for trofæ fisk. Maksimalvægten ligger rundt 12 kg. og 100 cm. Et 14 kg stort monster skulle dog efter sigende være fanget i Middelhavet. Sandsynligvis er alle havbars i Danmark ungfisk på sommervandring sydfra. Fiskene er 40-60 centimeter lange, og æder sig i sensommeren fede i småfisk i Nordsøen, før de i løbet af efteråret igen svømmer sydover. Havbarsens besøg i Danmark falder normalt sammen med makrelsæsonen, og det sker tit, at de mindre bars jager sammen med stimer af makreller og hornfisk - Af og til går det så vildt for sig, at rovfiskene jager stimer af småsild og tobis helt op på land! Er der store bars i området, vil de ofte jage makrellerne i stedet for småfiskene. Når det går mindre vildt for sig, svømmer barsen rundt i småstimer på fiskerov tæt på moler og høfder. Gorm Vinther fra Vinderup mødte havbars ved Agger Tange i september, da han prøvede at overliste de småfisk, der hele dagen havde renset hans kroge for orm. Gorm var ikke den eneste, der var ude efter de små agnrøvere: Hans sildeforfang agnet med børsteorm blev taget med fynd og klem kun ti meter fra molen, og efter en forrygende fight kunne Gorms ven - med livet som indsats på de glatte sten, lande en bars omkring kiloet. Næste kast gav en bars i samme størrelse, før en tredje fisk sprængte linen. Hvis man vil fiske direkte efter havbars, anbefaler Henrik M. Thomsen fra Åbyhøj moler og høfder langs Nordjyllands vestkyst. Hans favoritmetode er spin med lange, slanke blink, men barsene kan være svære at kroge. Måske fordi de ifølge engelske kystfiskere har for vane at slå lange byttedyr som tobis ihjel, før de sluger dem? En anden spændende metode er fiskeri med levende småsild eller tobis under et flåd, men Henrik fortæller, at stimer af makrel kan være generende ved denne type fiskeri. Desuden giver havbarsen en fantastisk fight på fluegrej. I England er barsen i øvrigt det vigtigste bytte for landets surfcastere, et fiskeri der nemt burde kunne overføres til hjemlige forhold. Hvis udviklingen med global opvarmning og stigende havtemperaturer fortsætter, vil barsen, sammen med blandt andet multer, være en af de fisk der bliver mere almindelige i de danske farvande. Norge har allerede et fantastisk fiskeri efter havbars, særligt i Oslofjorden, hvor erhvervsfiskere har landet fisk på op til 9,8 kilo. Den norske lystfiskerrekord fra 2005 er på imponerende 6,09 kilo og 89 centimeter. Barsfiskeriet ved Norge startede for snart 20 år siden. Engelske forskere mener, at de norske havbars stammer fra de produktive år omkring 1980, hvor store mængder ungfisk vandrede nordover og tilsyneladende fandt sig godt til rette i de forholdsvis vintervarme norske fjorde. Havbarsen gyder nu ved Norge. Med det i tankerne, burde der ikke være noget i vejen for, at der snart også kan fanges virkelige storbars i den danske brænding.

Thorke Østergaard og Jesper Fohrmann