REGNBUER PÅ KYSTEN

Del

SELVOM vi anser os som et par erfarne havørredfiskere, er det svært ikke at blive lidt tændt, når vi ser regnbuestimer på 10-20 fisk med 10 minutters intervaller cruise forbi os i god hastighed helt inde i strandkanten. Vi er egentlig taget til Asnæs for at fiske efter havørred, men der er tydeligvis nogle fisk, som er sluppet ud for nylig – og på vej forbi os. Da et par stimer har passeret uden bid, finder vi ud af, hvordan fiskeriet efter dem skal optimeres. Vi løber dem i møde og kaster vores små fluer foran stimerne, imens vi forsøger at flytte os sammen med dem. På den måde får vi ca. 3-4 kast ind i stimen, før de hastigt er forbi os – og så er det bare at vente på næste stime.
Min første fisk er en 3 kilos hanfisk, typisk nyligt undsluppet – dyb og fed. Fiskene er ikke så lette at lokke til hug, og først et par timer senere hugger den næste – også lige inde under land. Den opfører sig lidt anderledes og ser noget blankere ud! I strandkanten opdager jeg hvorfor – det er en 3 kilos havørred, som har gået sammen med en af regnbuestimerne. Mindst lige så overraskende er halen på historien – begge fisk blev koldrøget, og alle der var med til prøvesmagningen var enige – regnbuen var den bedste!

LIGEGYLDIGT HVAD MAN MENER om havdambrug, så er regnbuen en del af virkeligheden, hvis man fisker på kysten eller i åen. Man må heller ikke glemme, at mange regnbuer – når de får lov at leve i frihed i en længere periode – ofte bliver sublime sportsfisk, som i oplevelse på krogen bestemt ikke står noget tilbage for en havørred. For mig personligt har en regnbue eller to ind imellem reddet en dag i naturen, og en regnbue kan man altid beholde – den skal på ingen måde bidrage til en bestands overlevelse. Fanger man en havørred, kan man være i tvivl, om det er en mundingsudsat opdrætsfisk eller en vildfisk, som er vigtig for bestandens videreførelse. Og det er meget muligt, at regnbuerne ikke er så stor en gene for de gydende ørreder, som nogle mener. I 2004 var der et massivt udslip af ca. 60.000 fisk fra Musholm Lax. Her lavede biolog Peter W. Rasmussen fra Limno Consult en pilotundersøgelse, som viste, at de mange undslupne regnbuer, der vandrede op i Tude å's vandsystem, ikke udgjorde nogen væsentlig fare for havørredæg og yngel i åerne. Peter er kendt som en af foregangsmændene fra Tuse å-sammenslutningen nær Holbæk.

DANMARKS HAVBRUG gør selvfølgelig alt det, de kan, for at holde deres fisk inde i dammene, men naturligvis sker der af og til udslip. Ofte er det drivende objekter, som får revet hul – udløst af hårdt vejr, eller også er der en eller anden forvirret lystsejler, som kommer til at sejle ind i et bur. Skrøner om, at havbrugsejerne af og til selv »mister fisk«, fordi priserne er lave, og forsikringen er mere værd, er et rygte, som jeg har hørt nogle gange. Det har dog intet på sig, siger Jacob Bregnballe, som er formand for brancheforeningen Dansk Aquakultur og manden bag Asnæs fiskeopdræt, der leverer storfisk til mange put & take-søer landet over. Ifølge ham vil det altid bedre kunne betale sig at sælge til en dårligere pris. En anden skrøne om, at det kan være farligt at spise de fisk, som er blevet behandlet med medikamenter lige før de er undsluppet, holder heller ikke vand. Og det jo er rart at vide.

Med mindre man har en båd til sin rådighed og kan fiske lige i omegnen af nettene, så er man henvist til at fiske regnbueørrederne på kysterne eller nogle gange i de nærliggende åer. Tæt ved hvert havbrug findes en eller flere kyststrækninger, som regnbuerne af en eller anden grund koncentreres ved. I åerne vil man med sikkerhed finde dem optrækkende lige efter et udslip, og nogle steder kan de stå meget tæt. Ligeledes vil man mange steder – efter udslip fra sommer eller efterår – se et kraftigt forårsoptræk, som kan begynde fra tidlig vinter og strække sig langt ind i maj.

DER FANGES MASSER af forvildede regnbuer ved de danske kyster. Fisk, som har levet næsten hele livet i frihed og derfor er fuldt ligeså forvildede som havørreder, der er udsat som smolt. Faktisk kan det for den mindre trænede til tider være svært at se forskel på regnbue og havørred.

Danske dambrug (dem ved åerne) er hovedleverandør, og disse fisk er i enhver fangstmæssig sammenhæng fuldt på højde med havørreden. Disse fisks vandringer og opførsel er ikke kendt, men et er sikkert – de opfører sig ikke alle totalt forvirret. På mine hjemmekyster på Vestsjælland har jeg flere gange oplevet et tydeligt stimefiskeri efter fisk omkring de 40 cm om efteråret – hvilket er mindre end den størrelse, som havbrugene sætter ud om foråret, og de kan derfor ikke stamme derfra. På trods af, at vi tydeligt kunne se fiskene i vandet, havde vi meget svært ved at overtale dem til at tage vores fluer. Men med pyttesmå sorte Hawthorne-fluer lykkedes det dog at forføre nogle stykker. Perfekte vildfisk med hele finner og fin teint.
Oftest vil man dog fange kystregnbuer under almindeligt blindfiskeri efter havørred, og da er det svært at udvikle nogen egentlig teknik. En tendens er dog, at regnbuer ser ud til at have forkærlighed for mindre fluer. Så fisker man en strækning, som er kendt for regnbuer, er det måske værd at overveje fluestørrelsen eller at tilføje en lille ophænger.

DE NYUNDSLUPNE REGNBUER er en anden sag. Her kan fiskeriet målrettes. Nyundslupne regnbuer kan fanges på det meste, som kastes i vandet – men noget er bedre end andet. Igen gælder det, at fluer i hidsige farver som Juletræet og Flammen ofte lokker. Især mindre spinnere som eksempelvis Mepps og Vibrax, også i kradse farver, har overtaget blandt kunstagn. Vil man mede, så er der ikke grænser for, hvad der kan bruges. Almindelige regnorm er både lette at få fat i og lette at bruge. Majs har også sine tilhængere, og jeg har set regnbuer kaste sig frådende over franskbrød. Put & Take-søernes fangster taler deres tydelige sprog, og Powerbait og Gulporme er også super effektive. En ting er dog vigtigt med medefiskeri, og det er at fiske aktivt i stedet for blot at lægge agnen til »opbevaring« et sted ude på vandet. Kan man ikke se fisk, så affisk aktivt. Flyt enten agnen meget langsomt hele tiden eller nogle meter af gangen med pauser imellem. Med andre ord: Opsøg fisken. I det hele taget kan man med fordel bruge de samme teknikker og agn, som der bruges i Put & Take søerne. Regnbuerne ved ikke, om de svømmer i salt- eller ferskvand, og reagerer til dels på samme måde, når de er nyudsluppet.

Hvem ved måske kommer dog også en dag, hvor synet af en regnbue redder din dag på kysten.

PÅ REGNBUEJAGT DANMARK RUNDT
Her får du en oversigt over nogle af de pladser, hvor der er gode chancer for at støde på en stime regnbuer.

Lolland Falster
I smålandsfarvandet findes der to havbrug, og de ligger henholdsvis nord for Fejø og nord for Femø. Når der er udslip, er kysterne omkring begge øer naturligvis hotspots, men fiskene flytter sig hurtigt og kan snart træffes overalt på Lollands nordkyst. Kysten nord for Guldborg havn kan være en magnet for undslupne fisk.
Et tredie havbrug ligger i det strømfyldte Grønsund ved Sortsø, så et udslip herfra kan mærkes med det samme, både på Falstersiden og på Bogø. På trods af at Næsgårdkysten ligger over 10 km østpå, regnes den alligevel af mange lokale for en af de sikreste pladser, både når der lige har været udslip og også resten af året.

Vestsjælland
Danmarks største havbrug, Musholm Lax, som ligger ved øen Musholm i Storebælt, har i de sidste mange år været sikker leverandør af kyst- og åfangede regnbuer omkring Vestsjælland. De yder faktisk den service, at de på deres hjemmeside www.musholm-lax.dk skriver, når de har haft udslip, og også hvor stort de mener, det har været. – Det er for at undgå rygtedannelser, samt for at udvise en åben holdning, oplyser direktøren, Niels Dalsgaard.
Hvis man har en båd til rådighed, så man kan fiske rundt om den private ø Musholm. Ellers er man henvist til de sjællandske kyster. Men det gør ikke meget, for regnbuerne spreder sig hurtigt. Den mest stensikre plads må være lige ved Mullerup havn, der altid virker som en magnet på regnbuer. Der er fiskeri i forbudt i selve havnen. En del fiskere overholder det ikke, men også pladserne omkring er gode. Herfra kan man se regnbuerne i vandet og bevidst præsentere sit agn præcist foran fiskene, gang på gang. I perioder, hvor der ikke er udslip, kan antallet af regnbuer i forhold til havørred stadig være 1:4. Af andre sikre pladser kan nævnes Reersø og hele kysten i Musholmbugten. Desuden findes der et mindre havbrug mellem Sjælland og Agersø, og udslip herfra fanges dels på Agersø og på Sjællandskysten ved de strømfyldte farvande lige omkring Stigsnæs.

Fyn
Der er ingen havbrug med base på Fyn, men alligevel påvirkes fiskeriet da også ved udslip.
På kysten fra Kerteminde og til Svendborg fanges der regnbuer, når der er udslip på Vestsjælland. Fra havbruget ved Bårsø fanges der fisk på Lillebæltskysten og på Langeland især, når der er udslip i Smålandsfarvandet, mens Ærø ser ud til at få nogle af de undslupne fisk fra Fiscodan-havbruget ved Mommark på Als. I perioder uden udslip går der ca. 25 havørreder på en regnbue.

Midtjylland
Ved Horsens fjords udløb ligger flere havbrug. Et par stykker ligger på østsiden af Hjarnø, og når der er udslip der, så fisker den lange Borre Odde godt – det samme gør sydsiden af Hjarnø. Uden for fjorden på sydsiden ligger endnu et havbrug ca. ud for Hunshage, og når der er udslip her, søger fiskene direkte ind på kysten ved Hunshage og spreder sig derfra, fortæller Århusianeren Thomas Holm.