KYSTFLUE: KOM GODT I GANG

Del

FOR 30 ÅR SIDEN var der endog meget langt mellem kystfluefiskere. Havet virkede stort og tomt, og fiskeriet med flue var som at jagte nålen i høstakken. Da fluestangen endelig bøjede sig sammen efter flere ture, var fornemmelsen magisk. Havørreden var naturligvis en grønlænder på omkring de 42 cm og ikke særlig spektakulær. Men for mig var det et vendepunkt – det kunne faktisk lade sig gøre, og hver efterfølgende fisk var næsten som en milepæl.

Alle nye kystfluefiskere oplever sikkert det samme, som jeg gjorde, når de står derude de første gange. Er grejet rigtigt. Er jeg på den rigtige plads. Er der nogen fisk her. Affisker jeg rigtigt. Duer mine fluer, kaster jeg langt nok - og mange andre spørgsmål. I de følgende numre af Fisk og Fri vil jeg forsøge at forklare og forenkle havørredfiskeriet.

HAVØRREDFISKERI PÅ KYSTEN er ikke et fiskeri, hvor man bliver træt i armene af at hive fisk på land. Selvom der aldrig har været så mange havørreder ved de danske kyster som nu, så er kystfiskeri med fluestang ikke særligt effektivt – det er vel nogenlunde den mindst effektive måde at fange havørred på. Men havørred er noget, man fisker, fordi det er svært, og så bliver sejren så meget desto sødere. Der skal ofte bruges flere ture for at få en lovlig fisk på land. Vil man gerne opleve stangen bøjet tit og fodre sin familie, så bør man nok fiske efter nogle andre arter!

STANGVALGET er ikke så kompliceret, som nogle gør det til. Kystfluefiskeri består af tusindvis af kast og nogle korte, herlige perioder, hvor man har en havørred på. Det betyder, at kystfluestangens eneste reelle funktion er at kaste – alle fluestænger kan udtrætte en havørred. Derfor skal en fluestang vælges udfra de 99% af tiden, hvor det gælder om at kaste bedst muligt og ikke den 1 %, hvor man udtrætter en fisk. Det, at der skal kastes meget, adskiller ikke kystfluestangen fra de fleste andre typer fluefiskeri. Men der, hvor tingene er anderledes, er, at der oftest skal kastes noget længere, fordi havørreden kun af og til findes helt tæt på land.

Flere anbefaler meget lette fluestænger i klasse 5 og 6, og der er ingen tvivl om, at begge er sjove at fiske med. Men det er vigtigt at forstå, at så lette redskaber hverken er særligt alsidige eller effektive til at fange kystørreder med. De simple facts er, at en klasse 8 fluestang simpelthen kaster længere end en klasse 6, og den vil også dels kunne kaste hurtigere, hvilket vil sige, at den kan afleverer linen hurtigere og med færre blindkast. Desuden er den mindre følsom over for vind, som vi har masser af på de danske kyster. Og til sidst så bærer den en større/tungere flue bedre, fordi fluens vægt i forhold til linevægten er mindre, hvilket gør det lettere at kaste.
Derfor vil jeg på det varmeste anbefale, at man venter, til man har fanget 50 havørreder, før man går i gang med at eksperimentere med det lettere grej.

Kystfluestangen skal ikke være for lang - af den simple grund at en lang stang trætter kasteren unødigt. Det er simpel naturlov, at jo længere væk fra armen linen kommer, desto mere anstrengende er det. Det kaldes brækstangseffekten og kan sammenlignes med, at en hammer med et langt skaft er tungere at slå søm i med. Husk på, at de fleste hammere også har samme længde. Som kasteredskab er 9 fod det bedste valg. For hver halve fod en stang bliver længere, kan linen holdes lidt højere i luften, men den fordel "spises" op af, at der skal bruges mere kraft. Desuden kræver kystfluefiskeri ikke høje bagkast pga. forhindringer bagved. Rent kasteteknisk snarere lavere bagkast, men mere om det senere.

Jeg har hørt udsagn i stil med "En fluestang til 6.000,- kaster bedre end en til 1.500,-", men med over 30 års erfaring med fluefiskeri er jeg ikke enig. Hvis jeg var enig, ville jeg jo kun eje dyre fluestænger, og det gør jeg næsten ikke. Kunne en dyrere stang gøre mig til en bedre kaster, så kunne den ikke købes for dyrt. Ifølge min erfaring så laver de fleste producenter gode stænger og enkelte nogle, som er mindre gode. Men virkelig ringe stænger træffes nærmest ikke mere. Fluefiskere er som kvinder på modeshopping - de elsker at prøve noget flot og nyt. Sandheden er: Spørg ikke, hvad din fluestang kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for din fluestang. Svaret er: Lær at kaste! En ting er dog indlysende, når det gælder køb af fluestang, og det er: Køb en med total livsvarig garanti og ikke en, som har begrænset garanti, det koster ikke mere.

HJUL TIL KYSTEN skal være saltvandsbestandigt og lavet af gode materialer, som tåler sliddet. Det er noget, som de fleste fluehjul i dag opfylder. Køber man kun fluehjul til kysten, stilles der ikke så mange krav til bremsesystemet, for der klarer en almindelig knarrebremse det ganske udmærket. Men planlægger man derimod også at bruge hjulet til andre typer fiskeri som let laksefiskeri og tropisk saltvandfiskeri, kan man med fordel bruge lidt flere penge, og så skal man til gengæld kun investere dem én gang. Selv vil jeg hellere bruge flere penge på et fluehjul, som holder livet ud, end på en stang. Om det skal være storspole eller "gammeldags", er et personligt valg. Storspole vejer mere, men så kan man også spole sin line marginelt hurtigere ind. Man kan også blot købe et lillespolehjul med stor diameter og fylde mere bagline på, og så har man opnået samme effekt. Personligt fisker jeg med begge typer og tænker end ikke over forskellen. En funktion, som jeg rigtigt godt kan lide, er, når spolen drejer helt uden modstand, når den kører retur. Ofte spoler jeg line hurtigt på ved blot daske til den med hånden et par gange, og så ruller linen nogenlunde pænt på – og meget hurtigere, end man kan spole den på.

LINEVALGET behøves heller ikke være så vanskeligt endda. Det, som har ændret kystfluefiskeriet mest i de sidste 30 år, er udbredelsen af skydehovedet, der fra at have været noget, som vi var meget få, der brugte, nærmest er blevet standard for enhver kystfluefisker. Og jeg vil gerne gå så vidt som til at anbefale enhver nybegynder at fiske med det også. Faktisk så er et veltilpasset skydehovedsystem lettere at lære at kaste med end en traditionel flueline. Fordi det er lettere at mærke og se, hvornår klumpen/kastevægten er ude, og så kan man afgive kastet.

Skydehovedet er kastevægten og er som regel flydende. Bag det er skydelinen, og den er som regel enten lavet af samme materiale som skydehovedet, altså med en flydede belægning, eller også er den lavet af en eller anden type nylon, som næsten altid er synkende, men som kan fedtes til at flyde et skykke tid. For en begynder er den flydende type det rigtige valg. De er noget tykkere, men også noget lettere at håndtere.

Valget af skydehovedet er i de senere år blevet gjort mere kompliceret, end det egentlig behøver at være. Frem for at det handler om lineklasser, er mange begyndt at snakke om, hvor mange gram et skydehoved til en given stang skal veje. Derved ser de bort fra skydehovedets længde og fokuserer udelukkende på vægten, hvilket ikke nødvendigvis giver det rigtige billede af, hvilken line man skal vælge. Grunden er, at evnen til spænde en stang for mange afhænger af, hvor let det er at holde linen i luften, og er skydehovedet langt, så er det sværere. Jeg har aldrig vejet en line op på en vægt og har egentlig heller ikke tænkt mig at gøre det.

Det er en lidt udbredt opfattelse, at der kun er én rigtig kastevægt til en fluestang. hvilket ikke er rigtigt. Dels skal man være klar over, at det linevægtspres det giver i stangen ved, at man bruger dobbelttræk gør, at påvirkningen er meget kraftige end den egentlige linevægt. Derfor betyder den måde man kaster på meget for, hvad der opfattes rigtigt. Og dette er en følelsessag. Den kastevægt, som én fisker får en stang til at fungere med, er ikke nødvendigvis den samme for andre. I simpel praksis er det ret let. Jeg vil sige, som jeg har sagt det i mange år, at de fleste kystfluefiskere anvender for lange skydehoveder. Køber man en klasse 8 fluestang, vil et ca. 9 meters klasse 9 skydehoved oftest være meget passende. Er det alligevel svært at kaste med, så kort hovedet ned til 8 meter. Billigst er det at købe DT liner og skære dem til selv - så får man ofte to skydehoveder for et par hundrede kroner.

Jeg er en inkarneret bruger af monofil nylon til skydeline og har været det næsten lige så længe, jeg har fisket på kysten. Min favorit er og har altid været 0,45 mm gul Stren, og jeg har prøvet meget af det, som har været til rådighed. Men for en begynder i kystflue vil jeg alligevel anbefale, at man bruger en af de coatede skydeliner. De er lidt tykkere, men også lettere at håndtere, og de fås lige som skydehoveder færdigmonterede med øjer, klar til brug. Når man føler sig klar til at kaste længere, som man automatisk gør med en tyndere skydeline, så anbefaler jeg, at man spoler den på et ekstrahjul, så man let kan skifte, og ikke ødelægge en fiskedag med grej, som alligevel ikke passer en.

KYSTFLUEFISKERI har som andet fluefiskeri i stille vand det indbyggede paradoks, at forfanget og til dels linen af og til kastes hen over fisken, eller i hvert fald ganske tæt på. Derfor giver et relativt langt forfang en mere usynlig præsentation og derved flere fangster. Dels fordi fluen lander længere fra linen, og dels fordi et længere forfang giver mere tid, fra linen har passeret, til fluen kommer forbi, og det giver fisk i bevægelse mulighed for at svømme ind i fluens bane.
For år tilbage var et færdigt flueforfang 9 fod (270 cm ) langt, og skulle det være længere, måtte man lave det selv. I årevis fiskede jeg med hjemmebundne ud fra opskriften 0,55 mm som bund, 0,35 mm i midten og 0,25 mm som spids. Alt efter forholdene varierede jeg længden fra 4-6 meter.

Forfanget fungerer naturligvis stadig, men der er kommet masser af gode færdigløsninger frem siden da. Dels som nylonforfang og også som polyleaders, hvor man blot med en spole nylon i lomme kan skifte spidsen gang på gang og derved få forfanget til at holde meget længe. Nylon kan behandles med linefedt, så det flyder mere eller mindre, og polyleaders kan købes enten som flydende eller mere brugt til kystflue som letsynkende (intermediate). Selv om den letsynkende udgave er mest brugt, er det stadig en god idé at kunne vælge den flydende variant, hvis der skal fiskes langsomt over lavt vand eller med en flue i overfladen.
Selv om det kan synes lidt af en udfordring, så er mit valg til en minimumslængde på et forfang ca. 4 meter, og selv bruger jeg gerne længere, når forholdene er til det. Men kniber det, så brug bare et kortere – længere forfang optimerer kun fiskeriet, hvis man kan styre det, og man fanger fisk alligevel.