Her er du : Forside : Artikler : Kystfiskeri
Om Fisk & Fri
Abonnér
Dette nummer
Artikler
Konkurrencer
Ekspert råd
P&T vande
Fisk & Fri TV
Læseranalyse
HAVØRRED: VINTERSØLVTØJ FOR BEGYNDERE
RÅHYGGE: SKRUBBER TIL HELE FAMILIEN
HAVØRRED: INTET SLÅR NATURLIG AGN
EKSPERTERNE TALER UD: HER FINDER DU MULTERNE
HEMMELIGE HADERSLEV
Fluefiskeri: Høstørred på kysten
YANKEE FLUER TIL DE DANSKE HAVØRREDER
REGNBUER PÅ KYSTEN
BÅDFISKERI FRA LAND
KYSTFLUE: KOM GODT I GANG
HAVØRRED: KYSTFLUE - SIMPELT OG EFFEKTIVT
HAVØRRED PÅ JERKBAIT

HAVØRRED PÅ JERKBAIT

Del
Rapala Twitchrap

Havørredhugget bliver ikke vildere, end når det er udløst af et lille jerkbait, der vimser lokkende rundt på lavt vand. Sådan fortæller jyske KLAUS LUNDFOLD og TORBEN JENSEN, der i et halvt års tid har haft et forrygende havørredfiskeri - med kontant afregning, for deres anstrengelser.

Af Jens Bursell, Fisk & Fri # 10-2006

FISKERI med jerkbaits er traditionelt set en sport, man forbinder med action, adrenalin og geddefiskeri på relativt lavt vand. Men det er ikke kun geddetænder, der tørster efter at sætte gebisset i disse hyper effektive agn: Det sidste stykke tid, er der flere, som har fået øjnene op for at eksperimentere med en nedskaleret version af teknikken til sølvtøj langs vore mange lavvandede kystområder – med stor succes.

- Brugen af små jerkbaits til kystfiskeri har sine rødder i det amerikanske kystfiskeri efter blandt andet striped bass, fortæller Klaus Lundfold. - Første gang jeg så disse små delikate jerkbaits var min første tanke: De må kunne fange masser af havørred - en fornemmelse der hurtigt viste sig at være helt korrekt. Og på trods af betænkelige miner fra mine fiskekammerater, gik der ikke længe inden vi fik gang i fiskeriet.

Torben Jensen har fanget masser af flotte havørred på Twitchrappen.
- Allerede første aften vi forsøgte os med teknikken, fik vi flere fisk gode på microjerks, fortsætter Klaus. - Inden fiskeriet startede, havde vi en stor diskussion om, hvorvidt vi skulle afmontere den forreste krog, men da dagen var omme, var den sag afgjort. Dem der fiskede agnen monteret med to kroge fik fisk, og dem der kun fiskede med den bagerste trekrog, fik lige så mange hug, men mistede dem alle. Vores kammerat Kurt Terkildsen lagde ud med 5 havørred op til 4,5 kilo på blot to timers fiskeri - heraf 3 på det lille jerkbait Twitch Rap. Og så kan det nok være at vi fik tiltro til projektet, fortsætter Klaus. - Ikke en eneste af de fisk vi fik var under de to kilo. Et øjeblik troede vi, at vi havde fundet en selektiv teknik, der kunne sortere de mindste fisk fra, men træerne vokser selvfølgelig ikke ind i himlen. Allerede næste morgen var den første fisk, der klappede kæberne sammen om Twitch´en en lille måler...
Med jerkbait på kysten
- AGNEN vi bruger, er meget langsomt synkende - nærmest neutral i forhold til vandet, fortæller Torben. - Fiskedybden er således lige under overfalden ned til omkring en meters dybde, hvilket er helt optimalt på langt de fleste kystpladser, hvor jeg fisker. Og skulle man kaste ud over lidt dybere vand, skal jeg forsikre dig for, at fiskene ikke bleg for at stige et par meter efter den, fortsætter han med afdæmpet jydsk entusiasme.

- De små microjerks - også kaldet twitchbaits, minder en del om traditionelle jerkbaits - men alligevel ikke helt. Vores fiskeri har været baseret på Rapalas nye jerkbait Twitch Rap. Det lille jerk - eller twitchbait - er 9 centimeter langt, fremstillet i balsatræ, vejer 12 gram og er er belastet med en kerne af zink. Og - skulle man rende ind i en rigtig stor fisk, er den monteret med gennemløbswire...
Rapalas Twitchrap kan man få til at gå fuldstændig som en syg lille fisk. Ved at støde små nyk med stangen....

På trods af den ringe vægt kaster den let 50-60 meter med 0,12-0,15 superline. Siden de første ture med agnen har jeg eksperimenteret med at montere den med mange andre krogtyper, fordi jeg umiddelbart syntes, at de fabriksmonterede kroge var lidt grove. Men - efter utallige forsøg med andre kroge, der jeg dog kommet frem til den konklusion, at både krogning og gang faktisk er bedst med de originale kroge.

Agnen, der er inspireret af Rapala wobleren Shad Rap - blot uden ske, er tilspidset i begge ender med en relativt bredt og dybt midterparti. Konstruktionen betyder, at agnen ved jævn indspinning bevæger sig i en linie gennem vandet uden den mindste bevægelse. Først når man
...kan man få den til at vende om sin egen akse og flashe bugen udefter - en super lokkende lille finte de færreste havørred kan stå for.
foretager spinstop, små nøk eller større ryk i stangen, begynder der at ske ting og sager. - Men det er også alt rigeligt, forklarer Torben. - Blot du hoster eller bevæger stangspidsen nogle få milimeter, forplanter bevægelselsen sig til det lille twitchbait.

Ved bitte små nøk, slår agnen en lille smule ud til siden og roterer 60-90 grader om sin egen akse - præcis som en syg fisk, der vender i vandet. Rykker man lidt hårdere, slår den ud til siden med uforudsigelige bevægelser som et traditionelt jerkbait. Sidst men ikke mindst - ved normalt spinstop, sitrer den lokkende ned igennem vandet. Normalt er det en af disse tre manøvrer der lokker fisken til fadet.

- Normalt fiskeri vi agnen i jævn til hurtig indspinningshastighed, og der er ingen tvivl om, at den ikke tager skade af et højt tempo. Især om sommeren på lavt vand, kan man roligt knalde til den, fortsætter Torben. - En af de vildeste oplevelser jeg har haft med Twitch Rap var en varm sommeraften, hvor jeg gav den fuld gas med indspinningen, fordi jeg havde set en fisk hoppe inde bag ved mig. I det samme twitchbaitet passerede fisken med ekspres fart, huggede den så hårdt og direkte, at jeg var målløs. Fisken, der vejede ca. halvandet kilo efterlod et par solide tandmærker i Twitch Rappen. Og lige præcis denne meget voldsomme og aggressive måde huggene falder på er helt specielt for dette fiskeri. Ofte har vi været ude for at samme fisk har hugget flere gange på én indspinning - for til sidst at blive siddende...

En fin fisk på Twitchrap
AT FISKE MED TWITCHBAITS føles helt anderledes end traditionelt fiskeri med blink, hvor man kan mærke, at det slår fra side til siden, forklarer Torben. - Agnen bevæger sig i en snor lige bane, hvilket betyder, at man sådan set selv kan styre, hvornår hugget skal udløses. Har du først mærket et lille nap i agnen - eller spottet en følger, så bestemmer du selv hvor syg din lille agn skal se ud. Følger man op med et spinstop eller et lille nøk, der for agnen til at vende bugen opefter, er det som regel lige det der skal til for at provokere fisken til et reelt hug. Jeg har aldrig oplevet noget lignende - ofte kommer de for fuld skrald så overfalden nærmest rejser sig bag agnen, inden de klapper kæberne sammen om det lille jerkbait. På nogle dage er jerkbaits helt uovertrufne i forhold til andre dage, men sådan kan det jo også være med andre agn. Hvorvidt de fanger flere fisk set i en bred sammenhæng, det er ikke godt at vide. Men en ting er sikkert. Det er i hvert fald langt sjovere end traditionelt spinnefiskeri.

Hugget falder stenhårdt, når der fiskes med små microjerks - eller twitchbaits, som de også kaldes.
- Det siger sig selv, at den mest effektive føling med agnens bevægelser opnås med en uelastisk superline, pointerer Klaus, men i praksis kan man også klare sig med normal nylon. Selv bruger jeg Titanium fletline i 0,15. Et godt eksempel på, at der kun skal meget små bevægelser til for at give lokkende bevægelser i den ellers helt lineære gang, er en trolling tur Torben havde her i sommers, hvor han ved at trække sine Twitch Rap efter båden fik 3 havørred og 15 hornfisk på nogle få timers fiskeri. Alle fisk var kroget på forreste krog, hvilket kan overraskede, når man tager den traditionelle hornfisketeknik med efterhængt krog i betragtning. Ingen tvivl om, at de har taget dem med fuld appetit...
Også Michael Jensen, har her i sommers brugt agnen til trolling efter norske sej: På trods af et righoldigt udvalg af magnumwobler endte det med, at de fleste fisk faldt for disse små microjerks - alene bådens bevægelser var nok til at fremkalde de æggende bevægelser i agnen.

- Kombinationen af balsa og tyngdepunkt gør, at den er utrolig let at styre og få til at arbejde lokkende gennem vandet, uddyber Klaus. - Selv om der er tale om en relativt lille agn, plejer jeg at montere den i ganske normal blinklås, som ikke har nogen indflydelse på gangen. Løsthængslede knuder som f.eks. Rapalaknuden fungerer fint, men er på ingen måde nødvendig. Og med en god gammeldags blinklås, er det meget nemmere at foretage hurtige agnskift, hvis det skulle blive nødvendigt.
- Jeg har gennem årene fanget masser af havørred på både flue og spin, beretter Torben. - Men en af de situationer, hvor jeg for alvor føler, at jeg har fået en helt ny trumf på hånden med de nye microjerks, det er ved fiskeri over tangbælter. Hvor mange kvadratkilometer kyststrækning er man ikke gået forbi, fordi man ikke rigtig kan fiske effektivt, hvor tangen står aller tættest? Med jerkbaits som Twitch Rap kan man fiske direkte ind gennem tangen, uden at den sætter sig nævneværdigt meget fast. Det har dels noget at gøre med, at den er let at styre, men også agnens konstruktion og form gør, at den ikke så let sætter sig fast. Det er meget påfaldende - det er en eneste kunstagn, jeg har prøvet på pladser som disse, der ikke sætter sig fast med det samme. Også selv om den har de største og grimmeste kroge...Det har virkelige imponeret mig - med en agn som denne kan man jo fiske mere eller mindre alle steder - selv halvvejs oppe på land! Med disse nye agn betyder det, at jeg er begyndt at fiske på pladser, jeg aldrig har villet rørt ved før. Og det giver selvfølgelig flere fisk, at man nu får bedre mulighed for at affiske netop disse pladser effektivt. Ofte står der et grumt spøgelse under blæretangen, og ved at smyge agnen ind under de overhængende tangbuske, kan det ofte give en ekstra fisk. Teknikken går i al sin enkelthed på at køre agnen i sin lige og stærkt forudsigelige bane, helt hen til kanten af blæretangen, hvorefter man ved at dreje stangen til en ny vinkel kan styre agnen helt ind under blæretangen. Netop fordi den går pivlige i vandet, er den utrolig let at styre lige derhen, hvor man vil.

Til de lidt større twitchbaits er korte, stive stænger som denne BFT Walker mwedium et godt valg.
FOKUSERET SPINNEFISKERI: - Jeg er blevet mere fokuseret på mit fiskeri, efter jeg er begyndt med jerkbait på kysten, fortsætter Torben. – Det er næsten som når man fluefiskeri. Netop fordi man arbejder inden for en lidt kortere aktionsradius, er man konstant klar til hug og er derfor 100% på - hele tiden. Måske skydes den høje koncentration også visheden om, at et topfokuseret fiskeri med disse agn ofte udmønter sig i form at kontant afregning. Her bliver aldrig tale om monotont maskinfiskeri, og det er det, som gør dette fiskeri så sjovt.
Frit valg på alle hylder
Spørger man til favorit farver, er konklusionen klar: Alle farver fanger. - Den orange/gule har dog været særlig god i mange situationer, men som i alle andre sammenhænge afhænger farvevalget af vejr samt lokale faktorer, som det er nærmest umuligt at give faste retningslinier for. - Bruger du de farver, der normalt kører for dig på en given kystplads under bestemte forhold - så er du helt på rette spor, supplerer Torben. - En af mine favoritter er kombinationen hvid, gul og orange, der minder meget om farverne på fluen Mickey Finn - en helt fantastisk farvekombination især til forårsfiskeriet.

- TWITCHBAITS kræver i modsætning til traditionelt jerkbaitfiskeri hverken specielle hjul eller stænger, fortæller Torben. - Et ganske normalt fastspolehjul med en udveksling på ca. 1: 5 er helt fint. Fiskeriet kan uden problemer dyrkes med ganske normalt kystspinnegrej. Klaus og jeg er som nat og dag, hvad det angår, og alene den store forskel der er på vores grej, siger meget om, at det i virkeligheden er hip som hap. Klaus elsker små bløde stænger som f.eks. sin 8 fods Antares spinnestang med kastevægt på 5-15 gram. Selv skal jeg have det største, kraftigste og ondeste grej, så jeg går med en 15-45 grams 9 fods Speedmaster spinnestang.
Det kan måske heller ikke undre, at han godt kan lide lidt ekstra punch i handsken. For på svaret om, hvad hans største fisk på Twich Rappen, som han kun har fisket i et halvt år med, er, lyder svaret 7,7 kilo. Og da jeg følger op med at spørge til hans største fisk fra området er, får jeg blot et lumsk grin, der med al ønskelig tydelighed antyder, at denne fisk langt fra er hans største - og at havørred i sværvægtsklassen næppe er en sjældenhed for den lune jyde.

Jerk med ophænger
En anden fyr, der har haft stor succes med små jerkbaits som disse, er Thomas Hansen fra Fyn, der kombinerer metoden med en "Cigar" fisket som ophængerflue foran Twitch Rap´en. Når Cigaren kommer helt op og streame i overfalden 30-40 centimeter foran en højtgående microjerk, er der tale om en metode, der giver virkelig mange fisk.