Her er du : Forside : Artikler : Kystfiskeri
Om Fisk & Fri
Abonnér
Dette nummer
Artikler
Konkurrencer
Ekspert råd
P&T vande
Fisk & Fri TV
Læseranalyse
HAVØRRED: VINTERSØLVTØJ FOR BEGYNDERE
RÅHYGGE: SKRUBBER TIL HELE FAMILIEN
HAVØRRED: INTET SLÅR NATURLIG AGN
EKSPERTERNE TALER UD: HER FINDER DU MULTERNE
HEMMELIGE HADERSLEV
Fluefiskeri: Høstørred på kysten
YANKEE FLUER TIL DE DANSKE HAVØRREDER
REGNBUER PÅ KYSTEN
BÅDFISKERI FRA LAND
KYSTFLUE: KOM GODT I GANG
HAVØRRED: KYSTFLUE - SIMPELT OG EFFEKTIVT
HAVØRRED PÅ JERKBAIT

HAVØRRED: INTET SLÅR NATURLIG AGN

Del
»Live bait'en - No wait'en« er et udtryk amerikanske agnfiskere brugere - og med god grund. Fisker man med naturlig agn, kan der være betydelig kortere tid mellem huggene.
Er du ved at være træt af at gå tomhændet hjem fra kysten? Så er det måske ved at være på tide at prøve noget nyt, og skifte blinket eller fluen ud med naturlig agn. I nogle situationer kan fiskeri med havørredens naturlige bytte være alt andet overlegent.

Af Bo Troelsen

Når havørreden er fokuseret på tobiser som bytte, så er den ægte vare en suveræn agn. De skal helst være friskfangede og levende, men døde eller frosne tobiser går også an.
DET ER EN DEJLIG sommeraften ved Mariager Fjord. Den gyldne time er lige begyndt, og rammerne for fiskeriet kunne næppe være bedre. Bøgeskoven, der spejler sig i vandet, er iklædt flotte grønne farver og fuglekvidder foroven lægger en perfekt baggrunds musik, til dette billede af den danske natur, når den er aller smukkest. Jeg kan med en næsten sjette sans fornemme fisken. Kun en blid bevægelse i stangtoppen afslører den. Det er ikke noget, som jeg ville have tillagt nogen betydning, hvis ikke det var fordi jeg vidste, at denne blide bevægelse betyder, at en ørred har fundet frem til min agn. Jeg slår bøjlen over og giver løs line. Der går nogle sekunder, hvor tiden står stille, og så begynder min line langsomt at blive trukket af det frikoblede hjul. Jeg lader ørreden gå, til den stopper af sig selv for at æde; så ved jeg, at den har slugt sit bytte. Jeg strammer linen op i en rolig bevægelse og mærker straks de tunge rusk helt ned i håndtaget af stangen, da krogen sætter sig nok så nydeligt i fiskens mund. Fisken går dybt, og de tunge rusk i stangen afslører en ørred, som er et godt stykke over målet. Jeg begynder med det samme at lægge et roligt pres på den, og den kvitterer straks med et vildt udløb.
I april sværmer børsteormen og havørreder kan være ellevilde efter disse orme. De spiser dem dog også gerne andre tider på året.
Dette gentager sig nogle gange, mens jeg stille og roligt får den guidet ind mod bredden. Endelig kan jeg se ryggen i overfladen og nyde synet af en stor, robust og gylden fjordørred, da den endelig lægger sig udmattet på siden. Forsigtigt får jeg den kanet op på bredden og med et solidt tag i nakken på den, får jeg mit bytte bragt i sikkerhed - 65 cm og 3,5 kilo bliver det til. Atter en ørred er faldet for en kystmedet orm, og det kunne for den sags skyld, lige så godt have været en hvilken som helst type naturlig agn. Med den rigtige fisketeknik er der intet der giver så mange fisk, som fiskeri med naturens egen madding. Da jeg efterfølgende sidder med en kop kaffe og nyder synet af den smukke fisk, der funkler i de sidste stråler af aftensolen, reflekterer jeg lidt over mit fiskeri. Jeg startede mit fiskeri som dreng med at bruge en prop og regnorm. Nu næsten fyrre år efter og med masser af ørred på samvittigheden, er jeg tilbage hvor jeg startede, efter at jeg har fisket både med flue, spinner og blink. Indrømmet det giver mere lugt på fingrene end fiskeriet med kunstagn, men med lidt øvelse undgår man det værste, og resten forsvinder hvis man gnider hænderne i citronsaft.

De fleste af os startede vores lystfiskeri i drengedagene med en prop og en regnorm. Siden da er udstyret blevet mere avanceret og der findes adskillige flådtyper at vælge imellem. Men charmen ved fiskeriet, er stadig den samme.
FISKETEKNIKKEN er simpel. Monter et gennemløbs bobbel-eller bombarda flåd på hovedlinen og afslut med en lille perle og en svirvel. Bind en forfangsline på fx to meter 0,25 fast i svirvlen og afslut med en enkeltkrog i størrelse 4-6. Jeg foretrækker Eagle Claw Circle Bait str. 4, der i praksis fungerer som en cirkelkrog p.g.a. sit brede gab og korte skaft. Disse kroge er et must til denne form for fiskeri, da naturlig agn stort set altid bliver slugt. Og det er unægtelig både hurtigere og mere skånsomt at fjerne krogen fra fiskens mund, end at skulle i gang med en større operation i mavesækken. Jeg bruger altid cirkelkroge, for at undgå de unødvendige skader på fisken, som dybe krogninger uværgeligt vil medføre. En god tommelfinger regel er at lave forfanget i den længde, der er fra stangspidsen til hjulholderen, så har man et forfang man kan styre uanset stangens længde. Monter nu agnen på krogen, og kast den så langt ud som muligt. Lad den få et øjeblik til at dale mod bunden og begynd så indspinningen. I stille vand tages linen ind et par omgange med hjulet, hvorefter der holdes en kort pause. I mere uroligt vand tages linen ind i langsomt spinne tempo og med ganske få eller ingen spinstop. Når man får kontakt med fisk - enten i form af et lille nøk eller et solidt hug, så slår man straks bøjlen på hjulet over og giver løs line. Man vil nu se linen køre af hjulet ofte 10-15 meter, hvorefter fisken stopper op. Lad den få et par sekunder til at sluge agnen. Løft så stangen, slå bøjlen til og stram linen op. Når man kan mærke tyngden af fisken, er det med at holde linen stram under fighten. Den største fejl man kan lave, når man bruger cirkelkroge eller kroge der fungerer som disse er at lave voldsomme modhug, idet man blot flår krogen ud af fisken. Grejet til kystmede består for mit vedkommende af en 10 fods stang med en kastevægt på 10-30 gr. samt et mellemstort fastspole eller multihjul. Jeg bruger næsten altid et 40 mm bobbelflåd, som er mindst lige så effektive - og kun koster en tredjedel af et bombardaflåd.

[RIGHT right]
Valget mellem multihjul og spinnehjul er en smagssag. Stangen må dog gerne være en lidt længere stang på ca. 10 fod, da det gør det nemmere at styre de lange forfang i kastet.
FISKERIET med naturlig agn kan praktiseres året rundt. Dog kan der, når vi har en rigtig streng vinter være problemer med at skaffe frisk agn, med mindre man selv er leveringsdygtig. Som med alt andet fiskeri, er der også ting man kan gøre for at optimere sine fangstmuligheder ved kystmede fiskeriet. Bliv fortrolig med dine fiskepladser, det betaler sig i det lange løb. Jeg bruger selv rigtig meget tid på at finde kildespring, der leder ferskvand ud i havet, lokalisere rev, muslingebanker, badekar, vand dybde og steder med plettet bund - leopardbund. Mange af disse oplysninger får jeg ved at snorkle dykke på nye pladser i sommermånederne. På den måde får jeg et indgående kendskab til mine fiskepladser, som er guld værd. Jeg starter ofte mine fisketure med at sidde og kigge efter tegn på fisk i overfladen. Koncentrer især fiskeriet omkring muslingebanker og de dybe badekar tæt på land. Affisk altid fiskepladsen grundigt fra land, inden du vader ud. Jeg har ofte set lystfiskere rigge deres grej til helt nede ved vandkanten, hvorefter de vader direkte ud, mens fiskene flygter for livet. Har du først skræmt fiskene væk, kan du lige så godt finde en ny plads, der kan nemlig ofte gå timer, inden fiskene indfinder sig igen.

Klassikeren over alle agn, regnormen, demonstrerer her sin effektivitet i munden på en smuk ørred fra Mariager fjord.
REGNORM er min absolutte favorit agn til kystmede efter havørred. Især de store Canadian Nightcrawlers er super og kan købes i de fleste grejforretninger. Alternativt er orm fra kompostdyngen også glimrende. De opbevares bedst i køleskabet, men sørg for at låget sidder godt fast, da de er meget stærke og livlige. Et køleskab der vrimler med løsslupne kæmpeorme, er en stensikker metode til at få problemer med den bedre halvdel på. Jeg har lavet min egen lille ormefarm. Den består af nogle flamingo kølekasser med låg, hvor jeg har lavet små drænhuller i bunden. Der er lagt et lag grus i bunden. Herefter fyldes op med hjemmelavet kompost jord, og til slut lægger jeg et lag visne bøgeblade, der er med til at holde jorden fugtig. Du skal være opmærksom på, at der ikke må være noget grønt, som spirer i kasserne. Der kan være ca. 100 orme i hver kasse, og hvis man sørger for at pleje dem ordentligt, det vil sige sørge for at fjerne døde orm og opretholde en tilpas fugtighed, kan de gå der i flere måneder. Kassen skal stå på et skyggefuldt og køligt sted. Observer man mug i en kasse, skal jorden straks udskiftes og kassen rengøres samt tørres, inden den tages i brug igen. Ormen agnes på krogen ved at føre krogspidsen ind i hovedenden af ormen og ud ved mavebæltet, på den måde får ormen den rigtige levende bevægelse i vandet. Skift ormen ud med jævne mellemrum, da det er vigtigt at den er frisk. Under fiskeriet bruger jeg en ormedåse i plastik med små lufthuller, som fores med lidt mos eller blade. Straks efter hjemkomsten hældes de orm, man ikke fik brugt, tilbage i ormegården.

Når vandet er spritklart kan fiskene til tider, være skeptiske overfor isenkram og så er det måske en idé at prøve naturlig agn.
FJORDREJER
er en uhyggelig effektiv agn - og de skal helst være levende. Desværre er det ikke nær så let at skaffe og opbevare rejer som orm, men det skal bestemt ikke afholde dig fra at prøve alligevel. Det billigste er at stryge rejerne selv. Højsæsonen er maj, juni og juli måned, hvor rejerne kommer helt tæt på land. Her kan man stryge dem i ålegræsset med en rejehov. Hvis man ikke har tid eller har mulighed for dette, kan man bestille rejerne hjem fra sin lokale fiskehandler. Det kan være en ret pebret løsning. Rejerne kan dog også fanges resten af året - om vinteren især langs moler med god vandudskiftning. Opbevaring foregår i brakvand, som iltes af en pumpe. Rejen agnes i et af de yderste haleled på en str 8-6 Wide Gape krog, og skal helst indtages i små ryk for at virke så naturlig som mulig. Ved brug af mindre rejer kan det være nødvendigt, at sætte et lille splithagl på forfanget for at få rejen ned i vandet.

Sildestykker er desværre en lidt overset agn til havørreder, men fungerer glimrende.
TOBIS - især levende - er også en rigtig top agn til havørred. Frosne tobis kan dog også bruges. Man kan selv fange sine tobiser fra molen eller i havnebassinet på små sildeforfang med guld kroge. Tobis fiskes modsat de andre agn bedst under et glideflåd på forholdsvis dybt vand, da det ikke er muligt at kaste ret langt med en tobis uden at den falder af. Find den dybde du vil starte med at fiske i, og indstil flåddet efter det. Herefter kroges den levende tobis i nakken med en str. 1-2 enkeltkrog og ud med rigget. Nu er det bare at vente på det øjeblik, hvor flåddet forsvinder under overfladen som tegn på, at en havørred er blevet fristet over evne.

SILDESTRIMLER er ligeledes en rigtig god og meget overset agn til ørred. Skær strimler på ca. 11/2 cm bredde og 5-6 cm i længden af en sildefilet. Læg dem enkeltvis i fryseren med madpapir imellem. Så er det bare at tage dem op, som man skal bruge. Der bruges samme teknik til at fiske med sildestrimlerne, som ved fiskeri med orm. Brug eventuelt en sytråd til at fastgøre sildestykket til krogen, så holder det til flere kast.

Børsteorm kan enten graves selv, eller købes hos veludstyrede grejhandlere. Men pas på - de bider!
BØRSTEORM kan købes i de fleste grejforretninger. Alternativt kan man grave dem selv på steder med mudret bund - eller fange dem i net, når de sværmer i det tidlige forår. Men - vær opmærksom på at de store børsteorm, faktisk kan levere et ret kraftigt bid. Den monteres og fiskes på samme måde som regnormen, men vær opmærksom på, at den ikke holder til hårde kast. Børsteorm opbevares bedst i køleskab indtil de skal bruges, men de kan også opbevares i et saltvands akvarium med en iltpumpe.