BÅDFISKERI FRA LAND
Danske kystfiskere tror, at en båd betyder bådfiskeri, men intet er mere fjernt, hvis man spørger Brian Kjær fra Lolland. En båd betyder nye landfiskemuligheder! Fisk & Fri's Steen Larsen har tilbragt en herlig dag sammen med ham.
Tekst & fotos: Steen Larsen nr. 9, 2007
Hvis man ikke lige støder på havørreder, så er regnbuer som denne altid en kærkommen bonusfangst.
SMÅLANDSFARVANDET ligger spejlblankt, da vi sejler ud ved halvtitiden, så det er på med hue og vanter for at holde varmen. Brian er tydeligt glad for sin nye båd og lukker halvt op for gassen, da vi har lagt kysten bag os. 25 knob eller lige godt det halve af max-hastigheden, skal der til før jeg bliver trykket tilbage i sædet. Foran os ligger øer, holme, strømme, rev og banker som en mangfoldighed af muligheder. Kikker man på et Danmarkskort, så er det let at afskrive de lavvandede kyststrækninger som triste, noget som jeg har gjort i mange år. Brian har derimod en helt anden opfattelse.
20 minutter ude standser vi ved nogle små holme. Foran os ligger et kæmpe, lavvandet område og en lille tidevandsstrøm. Mest føler jeg mig hensat til troperne, men her midt i oktober og iklædt waders og termotøj ødelægges fornemmelsen noget. Vi er på udkik efter fisk, og går rundt om holmen med fluestænger, mens Brian går i gang med at fortælle. – Jeg elsker havet og at sejle, men virkeligheden i det forstod jeg først, da jeg fik en gummibåd og begyndte at udforske landet fra vandsiden. Her omkring Lolland er der så mange muligheder, og selvom mit lokalområde har et meget lille fiskepres sammenlignet med Sjælland, så fandt jeg ud af, at med en båd kunne fiskepresset reduceres til ingenting. Det betød også, at jeg begyndte at opleve, at fisk som havørred fik en anden adfærd, på pladser de normalt ikke blev fisket på. Frem for at se dem kortvarigt komme helt ind til bredden, så begyndte jeg at se, at de opholdt sig der i længere perioder, og jeg kunne tilrettelægge dele af mit fiskeri direkte efter det. Det lille tidevand, vi har hernede, fik større betydning, og jeg kunne med sindsro sætte mig på stranden og vente til en fisk viste sig.
Det er en helt speciel oplevelse at kaste til fisk man ser og få dem til at hugge på det helt lave vand.
– DET BEGYNDTE med en ganske lille 8 fods gummibåd. Og tro det eller ej, så var det den, som åbnede mine øjne. Så længe man kikker på en vejrudsigt, inden man sejler ud, så giver den store muligheder. Senere blev den erstattet af en 14 fods med 60 hk, som gav mulighed for at komme hurtigere i gennem større søer og frem til de gode pladser. Sidste skud på stammen er en 16 fods gummibåd med fast bund og 90 heste på hækken. En båd, der godt nok er dyr, men som samtidig er så rå, at det for længst er blevet ubehageligt at sejle, før det bliver farligt. 90 heste er 10 for meget, men fordelen ved en kraftig motor er, at man ikke taber omdrejninger, når man sejler i større bølger. Men egentlig så er mit fiskeri ikke forandret – jeg bruger stadig båden til at flytte mig fra plads til plads. Men ærligt – så kom den store forandring, da jeg fik den første båd og ikke den tredje.
Jeg forstår simpelthen ikke, at danske kystfluefiskere slet ikke har opdaget de rige muligheder, som vi har herhjemme, og hvor praktisk selv en lille gummibåd er til det formål. Mange er optaget af kajakker, som i bund og grund er egnet til at transportere sig i, men som ikke er særligt velegnede til at fiske fra. En lille gummibåd koster ikke meget mere, den rummer flere personer, er mere sødygtig og kan med selv en lille motor dække meget større områder. Vægt- og transportmæssigt er de lige så lette at håndtere, enten på taget af en bil eller ved at pumpe dem op på stedet. Og vælger man at fiske fra en gummibåd, er der ingen sammenligning til en kajak – og samtidig kan man transportere og fiske flere sammen. Men det vigtigste er, at man kan stå op i en gummibåd, hvilket gør det meget lettere at spotte fisk. – Selvfølgelig er der steder i Danmark, hvor mulighederne er færre, fordi kysten er mere eksponeret, men i fjorde og hvor der er mange øer, fungerer en lille båd fantastisk. Dels kan man naturligvis fiske pladser lidt fra fastland, men man kan også på en fiskedag nå at fiske mange flere fine pladser, end man ellers kan nå fra land. De ligger som perler på en snor, når man har en båd, og man sparer megen tid ved at flytte sig over vandet frem for at skulle tilbage til bilen hele tiden.
Denne fede regnbue gav en god fight på klasse 6 stangen, men nu er den klar til at blive kanet på land, inden den skal med hjem.
SÅ SKER DET. Inde i bagvandet mellem to holme finder vi det, vi leder efter. Vanddybden er 20-60 cm, og vi ser flere stimer af ørred trække rundt. Flere gange afsløres de i det lave vand af lidt »nervøst vand«, en lille krusning eller en finne, som bryder overfladen. Noget, som naturligvis er meget lettere at se, når vanddybden er lav, og bunden mest er sand med brudt vegetation. Det gør det også lettere, når vi har solen i ryggen og en lille høj kant at stå på bag os. Da en stime på en fem-seks fisk kommer inden for kastehold, er jeg i syv sind. Kamera eller fluestang? Med kameraet i hånden ser jeg, hvordan Brian laver nogle hurtige kast, som han prøver på at lande foran fiskenes forventede kurs. For lander flue eller forfang oven på dem, bliver de med sikkerhed skræmt i det lave vand. Når de svømmer parallelt med kysten, så kaster han ret ud og lidt for langt. Drejer stimen så indad, før de når fluen, kan han kvikt justere med et par hurtige træk og få fluen til at ende foran næsen på dem.
Efter at have leget kispus med ham et par gange, kommer stimen helt rigtigt, og i det lave, klare vand ser det ud som en eksplosion, da en fisk hugger. Kampen er hård, og Brians klasse seks fluestang bøjer godt sammen. Da fisken kommer nærmere, ser vi, at det er en regnbue, som må være undsluppet for nyligt fra et af de nærliggende havbrug. Men det rynker Brian ikke på næsen af. For – som han siger – en fisk, du kan se, før den hugger, er altid spændende – og desuden fighter regnbuerne godt og er udmærkede madfisk. Og ikke mindst, så er regnbuer, der har levet et år eller to og lært sig livet i frihed at kende er mindst lige så spændende at fange som havørreder. Regnbuen må dog til slut give op og komme på land, og en overfed, kort og sølvblank fisk på mellem 31/2 og 4 kilo har udfyldt sin funktion – oplevelse, fight og mad!
Det er koldt om morgenen når man suser af sted med 90 heste på hækken. Så er det rart med en god pelshue.
Som tidevandet trækker sig tilbage, følger vi det ud på den mere åbne kyst, og der går ikke mange øjeblikke, før Brian spotter den første multe ud af øjenkrogen. Han bruger ikke altid polaroidbriller, for han finder, at det ofte er bedre uden, Jeg kan derimod ingenting se – hverken med eller uden briller, og først da han peger dem ud, ser jeg finnerne bryde bare et par meter fra land, lidt henne ad kysten. På trods af, at vi er midt i oktober, så fouragerer multerne intenst. Nu er Brian heltændt og har glemt alt andet omkring sig. Nede på knæ nærmer han sig de to fisk, som fylder sig. De viser sig ikke så lette, og til sidst må de have mærket uroen og fortrækker. Den næste times tid kaster vi til talrige fisk, og det lykkes faktisk Brian at kroge en multe for dog straks efter at miste den. Han er lidt ærgerlig og fortæller, at han stadig har til gode at lave en »kystflue-Grand Slam« – altså at fange en havørred, en regnbueørred og en multe på en og samme dag. To arter har han dog fået ved flere lejligheder. Mellem multerne ser vi også regnbuer og en enkelt havørred.
Sidst på eftermiddagen ligger havet stadig lige blankt, hvilket sker yderst sjældent. Liggende i ensom majestæt midt ude i Smålandsfarvandet ligger Vejrø, og vi sætter kursen derud. Ca. 15 minutter senere kan vi sætte foden på den ca. 21/2 km lange, private ø. Det er en fantastisk oplevelse at være i et indre dansk farvand og kun lige ane Sjælland, Lolland og Langeland i horisonten.
Her kommer der ikke mange kystfiskere – fiskene fylder maven i fred og ro uden fluer, som hele tiden svømmer forbi. Modsat den forrige plads med flade sandflats, så er der klassisk kystvand omkring Vejrø. Alligevel vælger Brian at bruge lidt tid på at kigge efter tegn på fisk, før han begynder at fiske, og da han begynder at kaste stående langt oppe på land før han kommer ned til vandet. Allerede efter et øjeblik på pladsen viser den første fisk sig. Vi ser både havørreder, multer og regnbuer, og Brian behøver ikke lang tid, før han igen har en fisk på krogen. Denne regnbue er i samme størrelse som den anden, og giver samme fine fight med lange udløb både på tværs og udad, før den med stor sikkerhed bliver kanet ind. Fiskeri med båd, men ikke fra båd er tydeligvis ikke så tosset endda.
Brian Kjær fanger pænt med havørred, regnbuer og multer, men har stadig til gode at fange alle tre på en dag.
Brians opskrift
Der er ifølge Brian masser af ufisket kystvand i Danmark, men det kræver en ny indfaldsvinkel at finde det. Fisker man sine kendte pladser sammen med alle de andre fiskere, bliver ens fiskeri aldrig anderledes, og man vil altid have de samme referencer som alle andre. Vælger man derimod at eksperimentere i bare en del af sin fisketid og afsøge nye pladser, så vil man med sikkerhed over en årrække kunne finde nye pladser, som under givne vejr- og sæsonforhold vil være næsten sikre. Det forudsætter, at man ikke kaster sig over alt for mange pladser, for så bliver kendskabet mindre. Det kræver også, at man ikke kun forlader de »sikre pladser«, når de ikke fungerer, men også bruger gode fiskedage til at teste nyt vand. Brian mener også, at når tidevandet har stor betydning så langt sydpå som Lolland, bør betydningen være mindst lige så stor eller sågar større, der hvor påvirkningen også er det. Pladser, hvor man kan se bunden, giver bedre muligheder for at udvikle et »sightfiskeri«, end over en traditionel mørk bund.
Det er en god ide at sætte sig ved pladsen og kikke efter liv, inden man begynder at fiske – og det er absolut nødvendigt at blinkfiske de inderste meter, mens man stadig står langt oppe på bredden.
Med få ord så er det du behøver en gummibåd, et søkort og masser af tålmodighed!
Brian startede med en 8 fods gummibåd. Nu benytter han en 16 fods Valiant Vanguard 490 med 90 hk 4 takt Mercury motor.
HVIS DU IKKE HAR BÅD
Er du ikke den heldige ejer af en fiskebåd, skal du ikke lade dette stoppe dig. Flere foreninger har både der står til rådighed for deres medlemmer og her har vi valgt at nævne nogle stykker vi kender til.
Møns Sportsfiskerforning har en båd til rådighed. Kontakt Benny Andersen, Lilleskovvej 2, 4791 Borre, tlf. 53 81 21 67.
Fredensborg Humlebæk råder over både i Helsingør, Rungsted samt en trollingbåd for deres medlemmer.
www.fredoghumle.dk Fiskeringen er en sammenslutning af foreninger. Man kan ikke melde sig ind direkte men via en forening som er tilsluttet. Det råder over en del både.
www.fiskeringen.dk Sjællandske Sports- og Lystfiskerforeningers Samarbejdsudvalg, også kaldet SU har flere både til rådighed i bl.a. Vallenvæk havn og Vellerup Vig.
http://www.fiskeren.dk/Jylland
Grenå sportsfiskerforening har en båd med motor på trailer som af medlemmer kan lejes for 200,- om dagen.
www.grenaa-sportsfisker.dk
Århus Sportsfiskerforening har både ved Mariager og Randers fjord samt ved Egeå marina.
www.aasf.dkFyn
Vends Sportsfiskerforening har en båd til rådighed for medlemmerne.
www.vends.org
Men man kan jo altid kontakte den lokale forening for at høre om de har en båd til rådighed.
Lokale foreninger kan findes på
www.sportsfiskeren.dk/forbund/
