tun-pixel

På Fisk & Fri har vi fulgt udviklingen for den blåfinnede tun nøje – og skrevet meget om det gennem adskillige år. Senest i lederen på oktober 2015 udgaven af Fisk & Fri – hvor vi pointerede, at det ikke er lovligt at fiske efter blåfinnet tun i dansk farvand.

Men hvorfor valgte vi så, at publicere denne ulovligt fangede/genudsatte fisk – og bringe det ud i fuld offentlighed? Nogle er forargende – andre jubler… Denne handling var bevist og meget velovervejet: Det gavner ikke sportsfiskernes troværdighed, hvis vi fortier, hvad ”alle” ved, at der foregår: Adskillige danske og svenske lystfiskere har været ude at fiske efter blåfinnet tun de sidste par uger – både i år og sidste år. I mandags skete det så, at der rent faktisk var nogen, der fangede noget. Jeg ønsker ikke at moralisere, men dette er bare ikke en holdbar udvikling.

Vores ræsonnement har været følgende: OK – fisken (”som ikke burde være fanget/genudsat”) er fanget og genudsat i fuldt levedygtig stand. Vi kan ikke spole tiden tilbage – så lad os dog i stedet bruge det til noget positivt! Alle ved, at man kan fange tun – og hvordan – men det, at nogen rent faktisk som de første i over 50 år har fanget og genudsat en kæmpetun i dansk farvand, er en kæmpestor øjenåbner med enorm gennemslagskraft i de store mainstream medier. Den brede befolkning skal vide, at der er massevis af tun derude – for det er der. De skal også vide, at de kan fanges af lystfiskere. Beslutningstagere og politikere skal vide – at tunkvoter til skandinaviske lystfiskere – ikke blot har en uvurderlige rekreativ værdi, men også rummer et kæmpestort socioøkonomisk potentiale i form af vækst og nye arbejdspladser i lokalområderne. Det er bare med at komme i gang.

Og det gik præcist som forventet: I kølvandet på Fisk & Fri´s offentliggørelse af 400 kilo+ tunen, har den blåfinnede tuns fremgang og tilbagekomst for første gang virkelig fået en gedigen mediedækning – og den har været positivt vinklet i mainstream medierne.

Som sagt; det er et uafhængigt fiskemedies opgave at orientere læserne om, hvad der foregår – ikke at skjule sandheden. Derfor valgte vi på Fisk & Fri at publicere fangsten. Og det fortryder vi ikke, for det havde præcis den effekt, som vi forventede. Nu hvor sagen er fuldt ude – og alle mediers bevågenhed er på den blåfinnede tun, er jeg sikker på, at der er betydeligt færre, der vil ”vove pelsen” og tage ud for at fiske tun. For de vil vide, at det ikke vil gavne fællesskabet og skandinavisk lystfiskeri. Efter publiceringen af denne fisk – samt den efterfølgende debat – tror jeg ikke længere der er mange, som har lyst til at blive hængt ud som dem, der ødelagde det for alle de andre. En anden sag af samme aspekt kan være følgende: Jeg tror at for mange af dem, der har forsøgt sig efter tun de sidste par uger – har drivkraften været ”æren ved at være den første, der fangede en stor skandinavisk tun i nyere tid (lovligt eller ulovligt)”. Ved at offentliggøre fisken hurtigt – i stedet for at folk alligevel ville finde ud af det før eller siden, håber og tror jeg, at vi har taget brodden af det – og forhåbentligt ”taget pusten af ballonen”, så færre vil tage ud.

Nogle er forarget over fangsten – fordi de fejlagtigt tror – at den stamme af blåfinnede tun, der er tale om er på randen af udryddelse. Intet kan være mere forkert: Ifølge ICCAT – International Commission for the Conservation of Atlantic Tuna, er gydebestanden af blåfinnet tun (østatlantisk population) voldsomt stigende. Da vi i Danmark oplevede kronede dage med tunfiskeriet i 1950´erne toppede gydebestanden af tun på 300.000 tons, men siden har den været nede på omkring det halve. Bare inden for de sidste 10 år er gydebestanden dog steget med en faktor 3-4 – og i 2013 blev bestanden ifølge ICCAT estimeret til hele 585.000 tons. Disse estimater kan være behæftet med en del usikkerhed, men én ting er sikkert: Der er massevis af tun i farvandende mellem Danmark og Sverige lige nu – og alt tyder på at der er ved at være en sund bestand i eksplosiv vækst.

400 kilo+ tunen fra Danmark stammer fra præcis samme bestand, som der fiskes fuldstændig lovligt på i Spanien og Frankrig: Efter tunene har passeret Gibraltar, hvor der fanges masser af tun af lystfiskerne – svømmer de bl.a. videre forbi Frankrig og England – hvorefter de ender deres fourageringstogter i bl.a. Skagerrak, Kattegat og Øresund.

Hvorfor ikke taget et kig på de udmærkede kvotesystemer de har i Spanien, Gibraltar, Frankrig og steder som fx Nova Scotia i Canada, hvor der i dag drives et bæredygtigt stangfiskeri efter tun? Set i min optik, er der virkelig meget, der tyder på, at et kontrolleret bæredygtigt sportsfiskeri efter tun i Skandinavien på ingen måde vil have en negativ effekt på bestanden – tværtimod. For når en fisk pludselig bringer glæde og velstand til en masse mennesker – så øges incitamentet også til at beskytte den yderligere. Og det er en positiv spiral, der er værd at arbejde for.

Nu er fisken – der for alvor fik åbnet folks øjne – fanget. Stop her – nok er nok: Vent med at fiske mere efter den blåfinnede tun, indtil det er muligt at gøre det lovligt og bæredygtigt. Forhåbentlig varer det ikke så længe, hvis vi lystfiskere spiller vores kort rigtigt.

Læs mere om tunfisken på følgende links:

www.tv2.dk

www.eb.dk

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This