Der var masser af både, lystfiskere og god stemning i Onsevig Havn da DM i fladfisk 2011 blev afholdt i weekenden den. 24. og 25. september.

Vinderen af den individuelle konkurrence blev Frederik Glud, som kunne indkassere en præmie på hele 10.000 kroner!28.9.2011 – DM I FLADFISK 2011 er netop blevet afholdt i Onsevig Havn denne weekend, og det blev et arrangementet ud over det sædvanlige hvor i alt 120 både med 310 fiskere fangede over 10500 fladfisk!

Det var et flot syn da alle bådene drønede derudaf, og efter den første bølge fortsatte bådene med at strømme ud ad havnen i en lind strøm. Stemningen under hele arrangementets forløb var rigtig god, og det at stævnet blev afholdt i en lille havn skabte virkelig en stemning der ville have været svær at opnå i en større havn – der var glade lystfiskere og masser af aktivitet over alt! Den eneste triste episode under arrangementet var da der gik ild i båden Giti-anka hvor tre mand blev indlagt til observation for røgforgiftning, men de blev heldigvis udskrevet næste dag og udviste godt humør på havnen.

Fiskeret var rigtigt godt. Lørdag blev der fanget cirka 7000 fisk og søndag cirka 3500, hvoraf hovedparten var isinger, men der blev også fanget en del pighvarrer lige uden for havnen.

Vinderen af det individuelle mesterskab blev Frederik Glud, som kunne indkassere en præmie på 10.000 kroner sponsoret af Spar Lolland og Onsevig Havn. Holdmesterskabet blev vundet af Team Løgn med en præmie på 5000 kroner. Artskonkurrencen blev vundet af Morten Pedersen fra Team Løgn, der fangede en rødspætte på 1439 gram, Frederik Glud fra Team Sally med en skrubbe på 1556 gram, Torben Rogowski fra Team Birdman med en ising på 564 gram og af Bo Holm fra Carpe Diem, der fik en pighvar på 1820 gram. Hver især blev de præmieret med 2000 kroner.

Læs mere om DM i Fladfisk 2011 på www.onsevighavn.dk. Her finder du også de fulde resultatlister.