Fisk fra Falster

  • 28-09-2016
Kystkursus-bornholmer
En fin fisk som knaldede hårdt og kontant på Bornholmerpilen.

Fisk & Fris Tue Blaxekjær var i weekenden guide for et hold nordmænd på Falsters østkyst. På trods af høj sol, 22 grader og ingen vind, lykkedes det alligevel, at lande 15 havørreder hvoraf de fleste var flotte fisk på halvmeteren. Det holdt hårdt og der skulle virkelig arbejdes for fiskene fortæller Tue. Koden til weekendens fiskeri var gennemløbere i naturtro nuancer som skulle fiskes i et højt tempo med mange spinstop. Weekendens topfanger blev Bornholmerpilen fra OGP i blå/krystalina.

Der er stadig få ledige pladser på Fisk & Fris kystkursus som i år bliver holdt på netop Falster. Tue Blaxekjær som også er turleder på kystkurset fortæller, at fiskeriet på Falster kun bliver bedre fra nu og frem. Sådan som vejret har udviklet sig i år med sommertemperaturer helt til nu, burde få kysten til at eksplodere i fisk når vi når frem til midt oktober fortæller Tue. For mere information om kurset kan Tue kontaktes på tb@fiskogfri.dk eller på telefon nr. 2048 5045. I kan også læse mere om kurset her: http://www.fiskogfri.dk/tag-med-fisk-fri-pa-kystkursus/

400 kilo i medierne – hvorfor dog det?

  • 25-09-2016

tun-pixel

På Fisk & Fri har vi fulgt udviklingen for den blåfinnede tun nøje – og skrevet meget om det gennem adskillige år. Senest i lederen på oktober 2015 udgaven af Fisk & Fri – hvor vi pointerede, at det ikke er lovligt at fiske efter blåfinnet tun i dansk farvand.

Men hvorfor valgte vi så, at publicere denne ulovligt fangede/genudsatte fisk – og bringe det ud i fuld offentlighed? Nogle er forargende – andre jubler… Denne handling var bevist og meget velovervejet: Det gavner ikke sportsfiskernes troværdighed, hvis vi fortier, hvad ”alle” ved, at der foregår: Adskillige danske og svenske lystfiskere har været ude at fiske efter blåfinnet tun de sidste par uger – både i år og sidste år. I mandags skete det så, at der rent faktisk var nogen, der fangede noget. Jeg ønsker ikke at moralisere, men dette er bare ikke en holdbar udvikling.

Vores ræsonnement har været følgende: OK – fisken (”som ikke burde være fanget/genudsat”) er fanget og genudsat i fuldt levedygtig stand. Vi kan ikke spole tiden tilbage – så lad os dog i stedet bruge det til noget positivt! Alle ved, at man kan fange tun – og hvordan – men det, at nogen rent faktisk som de første i over 50 år har fanget og genudsat en kæmpetun i dansk farvand, er en kæmpestor øjenåbner med enorm gennemslagskraft i de store mainstream medier. Den brede befolkning skal vide, at der er massevis af tun derude – for det er der. De skal også vide, at de kan fanges af lystfiskere. Beslutningstagere og politikere skal vide – at tunkvoter til skandinaviske lystfiskere – ikke blot har en uvurderlige rekreativ værdi, men også rummer et kæmpestort socioøkonomisk potentiale i form af vækst og nye arbejdspladser i lokalområderne. Det er bare med at komme i gang.

Og det gik præcist som forventet: I kølvandet på Fisk & Fri´s offentliggørelse af 400 kilo+ tunen, har den blåfinnede tuns fremgang og tilbagekomst for første gang virkelig fået en gedigen mediedækning – og den har været positivt vinklet i mainstream medierne.

Som sagt; det er et uafhængigt fiskemedies opgave at orientere læserne om, hvad der foregår – ikke at skjule sandheden. Derfor valgte vi på Fisk & Fri at publicere fangsten. Og det fortryder vi ikke, for det havde præcis den effekt, som vi forventede. Nu hvor sagen er fuldt ude – og alle mediers bevågenhed er på den blåfinnede tun, er jeg sikker på, at der er betydeligt færre, der vil ”vove pelsen” og tage ud for at fiske tun. For de vil vide, at det ikke vil gavne fællesskabet og skandinavisk lystfiskeri. Efter publiceringen af denne fisk – samt den efterfølgende debat – tror jeg ikke længere der er mange, som har lyst til at blive hængt ud som dem, der ødelagde det for alle de andre. En anden sag af samme aspekt kan være følgende: Jeg tror at for mange af dem, der har forsøgt sig efter tun de sidste par uger – har drivkraften været ”æren ved at være den første, der fangede en stor skandinavisk tun i nyere tid (lovligt eller ulovligt)”. Ved at offentliggøre fisken hurtigt – i stedet for at folk alligevel ville finde ud af det før eller siden, håber og tror jeg, at vi har taget brodden af det – og forhåbentligt ”taget pusten af ballonen”, så færre vil tage ud.

Nogle er forarget over fangsten – fordi de fejlagtigt tror – at den stamme af blåfinnede tun, der er tale om er på randen af udryddelse. Intet kan være mere forkert: Ifølge ICCAT – International Commission for the Conservation of Atlantic Tuna, er gydebestanden af blåfinnet tun (østatlantisk population) voldsomt stigende. Da vi i Danmark oplevede kronede dage med tunfiskeriet i 1950´erne toppede gydebestanden af tun på 300.000 tons, men siden har den været nede på omkring det halve. Bare inden for de sidste 10 år er gydebestanden dog steget med en faktor 3-4 – og i 2013 blev bestanden ifølge ICCAT estimeret til hele 585.000 tons. Disse estimater kan være behæftet med en del usikkerhed, men én ting er sikkert: Der er massevis af tun i farvandende mellem Danmark og Sverige lige nu – og alt tyder på at der er ved at være en sund bestand i eksplosiv vækst.

400 kilo+ tunen fra Danmark stammer fra præcis samme bestand, som der fiskes fuldstændig lovligt på i Spanien og Frankrig: Efter tunene har passeret Gibraltar, hvor der fanges masser af tun af lystfiskerne – svømmer de bl.a. videre forbi Frankrig og England – hvorefter de ender deres fourageringstogter i bl.a. Skagerrak, Kattegat og Øresund.

Hvorfor ikke taget et kig på de udmærkede kvotesystemer de har i Spanien, Gibraltar, Frankrig og steder som fx Nova Scotia i Canada, hvor der i dag drives et bæredygtigt stangfiskeri efter tun? Set i min optik, er der virkelig meget, der tyder på, at et kontrolleret bæredygtigt sportsfiskeri efter tun i Skandinavien på ingen måde vil have en negativ effekt på bestanden – tværtimod. For når en fisk pludselig bringer glæde og velstand til en masse mennesker – så øges incitamentet også til at beskytte den yderligere. Og det er en positiv spiral, der er værd at arbejde for.

Nu er fisken – der for alvor fik åbnet folks øjne – fanget. Stop her – nok er nok: Vent med at fiske mere efter den blåfinnede tun, indtil det er muligt at gøre det lovligt og bæredygtigt. Forhåbentlig varer det ikke så længe, hvis vi lystfiskere spiller vores kort rigtigt.

Læs mere om tunfisken på følgende links:

www.tv2.dk

www.eb.dk

400 kilo+ tun genudsat i dansk farvand!

  • 22-09-2016

tun-hoved

Af Jens Bursell

Så skete det! En af de kæmpestore blåfinnede tun, der huserer i gigant stimer ude i Skagerrak lige nu, blev i mandags – den 19/9 fanget og genudsat af to danske lystfiskere fra dansk udgangshavn og i dansk farvand. – Fisken huggede efter to timers fiskeri kl 17.05, og det blev til den vildeste fight, fortæller de to fangere, der ønsker at være anonyme. – Den kæmpestore blåfinnede tun tog uden problemer 200 meter udløb hele vejen ned til bunden i første udløb, fortsætter de. – Efter en halv times benhård fight, kom fisken til overfladen, hvor den leverede den sidste del af fighten. På et tidspunkt havde vi over 500 meter line ud til fisken, men efterhånden kom den tættere på. Vi havde hånden på forfanget 3-4 gange, før det lykkedes os at få fisken ind til bådsiden, hvor tunen, der var ekstremt tyk, blev målt til 303 centimeter. Kæmpetunen blev genudsat  kl. 18.13, og fighten tog således en time og otte minutter.

tun-2

–        Vi havde stort fokus på, at det var ekstremt vigtigt, at fisken blev genudsat uden skader, fortsætter fangerne deres beretning. – Derfor blev der ikke gjort noget ud af at få taget gode fotos. På de viste fotos ser du dog tunen lidt fra båden – samt tunen helt inde ved båden med hånden på forfanget. Der var to mand på båden – den ene holdt i halen og den anden afkrogede hurtigt fisken, mens den var i vandet hele tiden. Et øjeblik senere baksede fisken med halen og svømmede retur til sit rette element i fin form. Fighten var en fantastisk oplevelse – ligesom det var helt vildt at se de kæmpestore stimer. Den dag, hvor vi fangede fisken, så vi mindst hundrede store tun springe helt fri af overfladen, slutter fangerne.

Selvom der var tale om en potentiel Danmarksrekord, blev fisken selvfølgelig ikke vejet, da det ville have skadet den, så den ikke kunne genudsættes uskadt og i live. Fangerne – som har noget at ha´ det i – skyder selv fisken til minimum 400 kilo, men vi har talt med andre, der mener, at den måske har været tungere. Storfangeren Thomas Petersen, der er en erfaren biggame fisker, har selv fisket catch & release efter blåfinnet tun i Canada, hvor han kan rapportere om en fisk på 289 centimeter, som vejede 990 lbs eller 448 kilo – og den var ikke engang specielt tyk. Eftersom den genudsatte danske tun på 303 centimeter, der er bevidnet af en pålidelige kilde, var virkelig tyk, er det – set i Fisk og Fris optik – yderst sandsynligt, at den er større end den glædende danske lystfiskerrekord på 372 kilos taget i Øresund af Knud Kyvsgaard i 1950. Du kan læse meget mere om fangsten og den aktuelle situation omkring tunene i november udgaven af Fisk & Fri.

tun-3

P.t. er det ikke tilladt at fiske målrettet efter tun i dansk farvand – hverken som lyst- eller erhvervsfisker. Vi må dog håbe at fangsten af denne prægtige kæmpetun, der som nævnt blev forsigtigt genudsat – kan blive starten på en seriøs debat om en snarlig tildeling af kvoter til bæredygtigt catch & releasefiskeri i dansk og skandinavisk farvand.

Alt tyder på, at der er masser af fisk derude: Ifølge ICCAT – International Commission for the Conservation of Atlantic Tuna, er gydebestanden af blåfinnet tun voldsomt stigende. Da vi i Danmark oplevede kronede dage med tunfiskeriet i 1950´erne toppede gydebestanden af tun på 300.000 tons, men siden har den været nede på omkring det halve. Bare inden for de sidste 10 år er gydebestanden dog steget med en faktor 3-4 – og i 2013 blev bestanden ifølge ICCAT estimeret til hele 585.000 tons. Disse estimater kan være behæftet med en del usikkerhed, men én ting er sikkert: Der er massevist af tun i dansk farvand lige nu.

Fangsten viser, at det at fange tun og genudsætte den i levedygtig stand selvfølgelig også er muligt i Danmark – præcis som det er muligt i andre lande, hvor bæredygtigt catch & release efter tun fungerer fint.

Det, at kæmpetunen blev fanget og genudsat i perfekt levedygtig stand, bør være en øjenåbner for alle beslutningstagere og politikere: Bæredygtigt tunfiskeri herhjemme er muligt – og det vil ikke blot være helt fantastisk for lystfiskerne. Det vil også kunne give en kæmpestor socioøkonomisk gevinst for det danske samfund.

Fisk & Fri opfordrer hermed alle, der overvejer at gøre den anonyme lystfisker kunsten efter – at stoppe op og tænke sig om en ekstra gang. Nu er fisken fanget – og man har bevist, at det kan lade sig gøre at fange kæmpetun i Danmark: Stop her, mens legen er god.

Hvis vi på den lange bane skal blive taget seriøst som lystfiskere, er det vigtigt at lade politikere og beslutningstagere få arbejdsro til at sikre en dansk tunkvote, hvor bæredygtigt lystfiskeri selvfølgelig skal tænkes ind som et vigtigt og bærende element. Dette gøres bedst ved, at alle lystfiskere er deres ansvar bevist og venter med at fiske mere – indtil der forhåbentlig kommer en tilladelse til at gøre det fuldt lovligt. Eller sagt på en anden måde: Drømmer du om at fange en dansk kæmpetun – så slå koldt vand i blodet. Derved vil du gøre både dig selv og alle andre danske lystfiskere en stor tjeneste. Fiskene er der nu det ved vi – og det fremtidige lystfiskeri efter blåfinnet tun, skal ikke sættes over styr, fordi lystfiskerne ikke respekterer det stadigt gældende forbud mod fangst af tun i danske farvande.

Ansjosen invaderer Øresund

  • 22-09-2016
Foto: Henrik Carl, Fiskeatlasset Zoologisk Museum
Foto: Henrik Carl, Fiskeatlasset Zoologisk Museum

Usædvanlige store stimer af ansjoser er i den sidste uge konstateret i især den nordlige del af Øresund og i mængder som ikke er set i mange årtier. Med og omkring de kæmpe stimer af ansjos er også kolossale stimer af brisling som sammen med ansjoserne lover gode betingelser for Øresunds rovfisk i den nærmeste fremtid.

Den sidste uge har Øresundsakvariets medarbejdere konstateret usædvanlige store stimer og mængder af ansjoser i den nordlige del af Øresund, en sildefisk som folk normalt forbinder med en langt sydligere udbredelse. I og omkring stimerne af ansjoser er der desuden store mængder af brislinger som sammen afpatruljere Øresunds kystnære vande for de store mængder af dyre-og planteplankton som befinder sig i systemet i øjeblikket.

Men hvorfor kommer der pludselig disse store forekomster af ansjos og andre arter af sildefisk i vores farvande? Havbiolog Jens P. Jeppesen udtaler:

–      ”Meget kort fortalt så har forholdene for ansjosynglen i år tilsyneladende været fantastisk gode. Dem vi ser i øjeblikket i Øresund har været på en lang fødevandring formentlig fra Middelhavsområdet og el. den sydlige Nordsø og er blevet ført hertil med strømmen og udsigten til gode fødeforhold. Vi har i næsten alle foregående år i Øresund haft sporadiske små fangster af ansjos men aldrig før set dem i så massive antal som i år. Om det er effekten af de stigende havtemperaturer el. måske bare de store mængder af dyreplankton som befinder sig i de indre danske farvande i øjeblikket kan vi kun gisne om men i hvert fald har det store fordele for Øresunds dyreliv at så store koncentrationer af ansjoser og samtidig store mængder af brislinger er til stede i øjeblikket”.

 

–      ”Alle rovdyrene i Øresund – alt lige fra havfugle, marsvin og til fisk såsom havørreder, makrel, torsk, pighvarre osv. spiser både ansjos og brisling med stort velbehag og typisk lokkes endnu flere rovdyr til sådanne områder hvor disse store forekomster af pludseligt opståede byttefisk er. Vi kan derfor med nogenlunde sandsynlighed sige at fiskesæsonen her i efteråret forventes at blive særdeles god for de mange lystfiskere og erhvervsgarnfiskere som benytter Øresund”, siger havbiolog Jens P. Jeppesen.

Ansjosen, Engraulis encrasicolus, er let at kende fra de øvrige sildefisk på det veludviklede overbid. Farvetegningen er karakteristisk: ryggen er blågrøn, siderne

sølvskinnende, og langs den skarpe grænse mellem de to farver løber et blankt stålblåt bånd med sort overkant. Ansjosen kan bliver omtrent 14-16 cm lang. Den er udbredt fra Sortehavet og Middelhavet til Irland og den sydlige Nordsø. Herfra kommer småstimer undertiden langt ind i danske farvande, og ved enkelte lejligheder er de taget langt ind i Østersøen. Som de andre sild er det en pelagisk stimefisk, der lever af planktondyr. I den varme del af året går stimerne ofte tæt ved kysterne, om vinteren søger de lidt dybere vand. Ansjosen forekommer i fem forskellige racer, hvoraf den nordlige race yngler i den sydlige Nordsø midt om sommeren. Hunnen gyder æggene i portioner over en længere periode, efterhånden som de modnes. Æggene er fritsvævende, klækkes på ganske kort tid, 2-4 dage, og larverne måler kun 3 mm. Ansjosen bliver kønsmoden 2 år gammel ved omkring 10 cm længde. Ansjosen fiskes kommercielt meget i Sydeuropa men som det er tilfældet med mange andre mindre stimefisk med et kort liv, er udbyttet meget svingende fra år til år. Ansjosen latinske navn Encrasicolus betyder den med galde i hovedet og hentyder til ansjosens bitre smag. Den saltes normalt til sardeller eller lægges i en krydret lage der skal stå til modning i et halvt års tid eller længere.

–      ”I øjeblikket fanger vi så mange ansjoser ind som muligt, og prøver at holde dem i live, for senere måske at kunne vise dem i et helt nyt anlagt ottekantet akvarium i Øresundsakvariet som vi håber at få i gang her inden efterårsferien. Alle dyrepassere og havbiologer håber meget på at det vil kunne lade sig gøre at holde den lille smukke fisk i fangenskab og hvis det lykkes vil det højst sandsynligt være første gang i Danmark”, siger havbiolog Jens P. Jeppesen.

Hvis man selv har fået lyst til at gå på opdagelse på en decideret ansjossafari langs kysten og havnene, er det en god ide at kigge ud over lavvandede sandbundsflader såsom på Nordsiden af Helsingør Nordhavn. På taget af den netop nyetablerede toiletbygning på Nordsiden af havnen har man et fantastisk godt wiev ud over sandbundsfladerne og her vil man typisk kunne se ”mørke” plamager på bunden indikerende stimer af enten ansjos el. brisling. Man kan også give sig i kast med at snorkle med ansjosstimerne og her man opleve rigtige ”baitballs” hvor stimerne optræder i de smukkeste former.

Hvis folk har observationer om usædvanlige forekomster af ansjoser andre steder i danske farvande end i Øresund kan man indrapportere til Statens Naturhistoriske Museums store fiskeprojekt kaldet Fiskeatlas www.fiskeatlas.ku.dk. Fiskeatlasset er en pågående national kortlægning af de danske fisk og alle kan indberette sjældne el. bare spændende fiskefangster til folkene bag atlasset.

Øresundsakvariet er beliggende ved Nordhavnen, Strandpromenaden 5, 3000 Helsingør (tæt på Kronborg Slot) Tlf. 35 32 19 70. Akvariet har åbent 10-17 i weekender og ferier og i hverdage uden for ferierne 10-16.

Kontaktpersoner: Øresundsakvariet, Københavns Universitet, akvariechef / marinbiolog Jens P. Jeppesen (tlf. 28 75 19 70).

Storålaksen kan nu klare sig selv

  • 21-09-2016

laks

Som den første laksestamme i Danmark kan Storålaksen klare sig uden kunstig udsætning af opdrættede ungfisk. Både kommune, stat, lystfiskere og dambrugere står bag redningen af den unikke vildlaks.

Bestanden af laks på gydevandring i Storå blev af DTU Aqua i 2015 vurderet til ca. 5.800 store laks. Antallet ser ud til igen at være øget i 2016, hvor lystfiskernes fangst indtil nu har rundet 1.140 laks. Så stort et antal er aldrig før registreret.

Laksestammen i Storå er nu så stærk, at det fra centralt hold er besluttet at stoppe de årlige støtteudsætninger af 20.000 opdrættede lakseungfisk efter 2017.

Der er også i internationalt perspektiv tale om en meget hurtig og stor fremgang af vildlaksebestanden. På 10 år er bestanden vokset fra nogle få hundrede udrydningstruede individer til nu at udgøre landets pt. største laksebestand.

I Holstebro Kommune er laksen en særlig ansvarsart i kommunens naturpolitik, og Karsten Filsø, der er formand for Udvalget for Natur, Miljø og Klima, er yderst tilfreds med at nå målet i kommuneplanen, hvor der står, at laksen skal klare sig uden kunstig opdræt.

– Vi har arbejdet målrettet på at indfri denne målsætning, og det er en dejlig nyhed, at bestanden nu har en størrelse, så den kan klare sig selv. Det er et udtryk for, at de indsatser der er lavet har gjort en forskel og har løftet naturtilstanden i vandløbene. Samtidig er det også en gevinst for de rekreative muligheder for fiskeriet – til glæde for både lokale borgere og turister, siger Karsten Filsø.

Storålaksens redning skyldes primært en målrettet indsats, hvor støtteudsætninger af lakseyngel baseret på åens egne gentestede moderfisk i en periode har accelereret væksten i bestanden.

En livskraftig bestand af vildlaks er afhængig af fri passage fra opvækstområderne i Nordatlanten gennem Nissum Fjord til gydeområderne i Storå-systemets vandløb.

Frem til 2009 var der væsentlige dambrugsspærringer i Råsted Lilleå, og det samme var frem til 2011 tilfældet i Gryde Å. I samarbejde med dambrugerne og med støtte fra staten har det her været muligt at fjerne alle dambrugsopstemninger og genoprette høj vandløbskvalitet.

Et andet afgørende element for vildlaksen har været, at der med Holstebro Kommune som primus motor og lystfiskerne i Sammenslutningen ved Storå som samarbejdspartnere er skabt en lang række gyde- og yngelopvækstområder i såvel sideløb til Storå som i Storås hovedløb vest for Holstebro Vandkraftsø. Siden 2007 er der etableret over 20.000 m2 gyde- og yngelopvækstområder med grus- og stenbund.

Projektleder Jakob Larsen udtaler:- Det har som biolog været en spændende proces i 10 år at være med i genrejsningen af vildlaksebestanden. Resultatet af gennemførte vandløbsprojekter har været synlige få måneder efter gravemaskinerne har forladt åen og de store gydelaks har indfundet sig.

Holstebro Kommune

Kontaktinformation:

Karsten Filsø, formand for Udvalget for Natur, Miljø og Klima, tlf 51838234

Jakob Larsen, biolog, Holstebro Kommune, tlf. 96117798